93 / 182
8 8
5
te J u n i:
E fte r denne D epu tation fulg te S tuden ternes, der til Ord
fører liavde Stud. philol. L e m b c k e og for øv rig t dannedes af
Stud. tlieol. B o j s e n , Stud. ju ris O. U s s i n g , Stud. mag.
M o r t e n s e n og Stud. med. W i l l e r u p . O rdføreren oplæste
nedenstaaende A d re s se :
Naar Danmarks Studenter her bringe deres H ilsen og Lykønsk
ning til den gamle Højskole, hvis Billede idag træder os imøde i
Mindernes H øjtidsdragt og omstraalet af svundne Aarhundreders
Hæder, er det med den trygg e Forvisning, at den Hengivenhed og
K jærlighed, hvormed vi omfatte denne Højskole, vil hævde vor Hyldest
en Plads blandt de talrige V idnesbyrd til Højskolens Æ re, som denne
F est har fremkaldt.
Thi naar det danske Folk idag med Stolthed
og Taknemlighed ser tilbage paa, hvad her er virket til Bevaring
a f dets Minder og dets Sprog, som nu lyder fra alle Lærestole her
inde, hvor fordum Videnskabens Verdenssprog var eneherskende, og
naar dets Tanker med ikke mindre dyb Følelse dvæle ved Højskolen
som den, der i Aarhundreder har givet Danmarks Ungdom L y i sine
Sale og været den en kjæ rlig og kyndig Vejleder, saa afgives dette
Vidnesbyrd dog kräftigst af denne Ungdom selv og skal idag lyde
fra dens Rækker i en samdrægtig Udtalelse a f sønlig Taknemlighed
overfor Højskolen som Videnskabens Bærer, som det M idtpunkt,
hvorom Ungdomstidens uforglemmeligste E rind ring er samle sig, som
det stæ rke Baand, der i lange Tider har forenet de danske Studenter
til et Brodersamfund.
Naar derfor vi, som endnu dvæle under Høj
skolens Tag, bringe den vor Tak, vide vi, at den vil finde alminde
lig Tilslutning, ikke alene fra dem, som for kort T id siden have
forladt disse Sale, men ogsaa hos de mange akadem iske Borgere,
dei fia Landets forskjellige Egne følge denne F e st med hjæ rtelig
Deltagelse eller endog i disse m inderige Dage efter lang Tids Fo r
løb ere vendte tilbage til Højskolen, drevne af Ønsket om at gjense
den paa dens Hædersdag.
Det er vor sikre Forvisning, at det Forhold, der saaledes binder
Studenterne til Universitetet, vil blive bevaret usvækket gjennem
kommende Tider, og vi knytte hertil vort levende Haab om en lang
og hæderfuld Frem tid for Højskolen.
Uid den Slægt af Studerende,
over hvem det femte Seculum oprinder i disse Sale, i Mødet med de
store Minder fra Fortiden maa have modtaget Indvielse til engang
at løfte Fædrenes Arv og føre deres Ujerning videre til Æ re for
Universitetet, til Hæder og Lykke for vort Land og F o lk !