KjøbenhavnsUniversitetsFireundredaarsfest

te J u n i :

sonlig, men som en, der deles af alle mine Embedsbrødre, udtaler jeg

min Tak. Naar fremdeles den akadem iske Ungdom h ar sendt os

en Hilsen, da kan det paa en vis Maade synes, som om Universitetet

lierved hilser sig selv.

Men Universitetet h ar en dobbelt Bestand

del, den staaende og varige: den gamle og den unge. De Unge

vandre i tæ tte Rækker forbi og efterlade kun nogle enkelte ved Uni

versitetet, medens de andre gaa til L ivets øvrige Eorhold. Det er

os en stor Tilfredsstillelse, ja, det er en nødvendig Forudsæ tning for

at vi overhovedet have kunnet holde denne F e st og kunne holde den

med Glæde, at vi vide, at vore Studenter med fuldt H jæ rte deltage

deri.

Med al den Skrøbelighed, der kan være ved Universitetets

Læ reres Virksomhed, saa haaber jeg, at det er an erk jend t — og

jeg ser det i denne Henvendelse udtalt, at det er anerkjendt — at

vi baade ved Undervisning gjøre vort Bedste for den akademiske

Ungdom, og at vi i al vor Fæ rd stræbe efter at træffe dens T arv og

foregaa den med et godt Exempel i Henseende til de høje Interesser,

vi have at varetage.

Je g takke r navnlig de Studerende, fordi de

her lige overfor Fremmede aflægge et V idnesbyrd om den Aand, der

hersker ved Kjøbenhavns Universitet mellem Læ rerne og de Studerende.

— Og endelig er der en Anstalt, som staar sideordnet med Uni

versitetet, og med Hensyn til hvis Forhold til det jeg kan erindre

om Ord, jeg udtalte igaar, og som fuldt stemme med, hvad der fra

Kunstakadem iets Side i dette Øjeblik blev sag t: Universitetet som

videnskabelig Læ reanstalt er ikke en Læ reanstalt for Kunsten, men

det paaskjønner Kunsten som dets Søster, vi paaskjønne dens for

ædlende K raft i Livet, som vi ikke kunne undvære, vi paaskjønne,

hvorledes Skjønheden medvirker til en Stræben efter E rkjendelse, og

det har været os k jæ rt at høre udtalt, at Universitetet ogsaa i Praxis

har udvist dette Sindelag. Vi glæde os ved, at K jøbenhavns Uni

versitet modtager en velvillig og agtelsesfuld Udtalelse fra den An

stalt, der har baaret Danmarks Navn over hele Europa ved at ud

sende Thorvaldsen.

D erefter frem traad te D epu tationerne fra B rod errigerne. F ø rst

kom den fra C h r i s t i a n i a s U n i v e r s i t e t , bestaaende af P ro

fessor M o n r a d , der som U n iv ersitetets Senior va r Ordfører, og

a f P rofessorerne F.. V. B u g g e og B j e r k n e s . O rdføreren ud

talte sig, saaledes som nu følger: