94 / 254
Louis Pasteur, (fotograferet i 1884 af hoffotograf Petersen og søn, Khhvn. Det
kongelige Biblioteks billedsamling).
H. C. Andersen, (ca. 1865, Det kongelige Biblioteks billedsamling).
F. Håber, Nobelpris 1918, (foto Nobelstiftelsen, Stockholm).
Da Ørsted i 1820 klarlagde et helt nyt princip: den gensidige
virkning mellem el- og magnetkraft, var dette tværgående veksel
virke ikke alene ukendt, men faktisk netop ikke til at resonere sig til.
Hvordan skulle en naturkraft, som hverken har givet sig til kende
på nogen måde eller ved nogen virkning, blive opdaget på anden
måde end netop: -
uventet.
Når så det uventede konstateres som en realitet, lærer den os
noget om at anlægge en tankegang, der afviger fra det vi var vant
til. Ørsted søgte måske ikke, men fandt hvad ingen andre kendte.
Der siges ofte, at Ørsteds »opdagelse blev gjort tilfældigt«. Det
ville være mere korrekt at sige, at »opdagelsen blev gjort »uven
tet«.« Ørsted arbejdede nemlig ikke tilfældigt, han arbejdede
yderst
opmærksomt
og systematisk. Men det er overfor uventede
muligheder man altid skal være vågen og opmærksom.
Professor dr. Louis Pasteur nævner dette og peger på betydningen
af at kunne gribe og opfatte det uventede og fremhæver H. G. Ør
steds opdagelse som eksempel herpå i sin tiltrædelsesforelæsning
ved »La Faculté des Sciences de Lille« i 1854. Pasteur siger i sin
tale, at »Det var i det mindeværdige år 1820, at den danske fysiker
Ørsted holdt en kobbertråd med enderne forbundet med polerne
på en voltasøjle. På bordet stod en drejelig kompasnål, og han så
pludselig —(tilfældig vil De måske sige, men husk, at pa iagttagel
89