sernes område begunstiger tilfældet kun de forberedte hjerner), -
nålen bevæge sig og indtage en afvigende stilling. Dette blev den
moderne telegrafs fødsel. Men ved kun at se en kompasnåls bevæ
gelse ville de fleste spørge: til hvilken nytte? Det var det samme
spørgsmål, der blev stillet Benjamin Franklin ved en af hans fore
læsninger over et videnskabeligt emne. Franklin svarede blot med
at rette et andet spørgsmål: »T il hvilken nytte er et nyfødt barn?«
Og dog var Ørsteds opdagelse ikke tyve år gammel, da den gav
næsten overnaturlig virkning —»den elektriske telegraf«.
I sin fremtidsfantasi fra 1853 om telegrafi til USA og fly, der vil
komme »Om Aartusinder«, fortæller H. C. Andersen hvorledes
» ... den electromagnetiskeTraad underVerdenshavet allerede har
telegrapheret til Europa, hvor stor Luftkaravanen er« ... »Den, der
overfyldt med Rejsende flyver hen over det Land, hvorfra Co
lumbus gik ud« ... giver ... »Een Dags Ophold for Norden, for
Ørsteds og Linnés Fædreland« ...
Atlanterhavstelegrafen var igang allerede 13 år efter.
I det store kemiske instituts rummelige arbejdsværelse, hvor pro
fessor Håber inden og under første verdenskrig løste det for land
brugets altafgørende problem, kemiske gødningsstoffer af luftens
kvælstof, hang kun ét eneste billede, et portræt. En dansk viden
skabsmand, der besøgte Håber i tyverne kunne ikke lade være med
at spørge professoren, hvorfor netop
det
billede hang der i »splen
did isolation«. »Jo,« svarede Håber, »det minder mig stadig om
den vigtigste egenskab, som en forsker må være i besiddelse af,
nemlig evnen til at kunne forene et tankebillede med en eksperi
mentel undersøgelse ganske uanset påvirkningen af den såkaldte
sunde fornuft. Denne sunde fornuft
forhindrer
nemlig de fleste i
at søge tilbunds, hver gang der foreligger et problem. Når der
hænder noget, som afviger fra det man venter sig, er den sunde
fornuft tilbøjelig til straks at indgive én den forestilling, at afvi
gelsen kun var uvæsentlig eller tilfældig.«
Det var portrættet af H. C. Ørsted, der hang helt alene i Habers
arbejdsværelse.
Det elektromagnetiske felts teknik har efterhånden affødt bedre
og bedre former for el-telegraf, telefon, dynamo, el-motor, el-be-
90