![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0267.jpg)
247
Navn. Da Svenden fik det at vide, blev Drengen truet med
Hug, hvorfor han blev bange og løb hen i Gothersgade. Der
kom han i Snak med en Tambur, senere med to, der tog-
ham med ned paa et Værtshus i Larslejstrædet, hvor de fik
ham beskænket, og da han vilde gaa fra dem, tog de ham
med Magt og førte ham til Kasernen. Skønt Forstanderen
foreslog, at han skulde reklameres, bestemte Direktionen dog
at lade ham sejle sin egen Sø.
En syttenaarig Dreng, der var i Lære hos en Smed,
syntes, at han blev for haardt behandlet, hvorfor han gik til
selve Kronprinsen og bad om at blive antaget som Piber ved
hans Regiment, hvad Kronprinsen lovede; men han lod dog
en Officer henvende sig til Direktionen. Denne Officer skrev,
at Drengen vist havde Ret i, at Smeden var meget streng;
thi han var kommen ind paa Kasernen og havde uden videre
banket Drengen paa staaende Fod i Mandskabs og Officerers
Paasyn. Han fik naturligvis Lov at blive i Tjenesten; men
mindre lielclig var en anden Dreng, der havde ladet sig en
gagere som Piberdreng ved det danske Livregiment i Hel
singør. Han var nemlig saa uforsigtig at sende sin Moder et
Brev, der begyndte saaledes: „Gud til Helsen. Højt elskende,
kere Moder. Jeg lader Dig vide, at jeg er i Helsingør og
er Pibere ved danske Livregiment, og jeg lader Dig vide, at
jeg lever ret godt, og jeg haver i Tractement hver 5te Dag
2 Mk. 8 Sk. og 2 Brøder . .
Ham var det let at faa fat
paa, og efter Generalitets og Kommisariatskollegiets Ordre blev
han udleveret paa vedkommende Kompagnichefs Regning.
Senere blev det ikke ualmindeligt, at Kronprinsen for
langer, at de Drenge, der er traadt ind i Hæren, skal blive
i Tjenesten; det hænder ogsaa flere Gange, at han indlægger
Børn i Stiftelsen.
Efter hvad der er fortalt i det foregaaende, vil det ses,
at Fundatsens Ordlyd ikke længer opfattes som bindende af
Direktionen, der nu ikke sjælden overlader en Dreng, der ikke
har Stadighed, til sin egen Skæbne, hvad der tidligere næsten
aldrig skete, medens det dog af og til var bleven tilladt, at
en Dreng blev overladt til sin Familie, naar den godtgjorde,
at den selv kunde forsørge ham. Dette skete ogsaa endnu.