Previous Page  267 / 438 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 267 / 438 Next Page
Page Background

247

Navn. Da Svenden fik det at vide, blev Drengen truet med

Hug, hvorfor han blev bange og løb hen i Gothersgade. Der

kom han i Snak med en Tambur, senere med to, der tog-

ham med ned paa et Værtshus i Larslejstrædet, hvor de fik

ham beskænket, og da han vilde gaa fra dem, tog de ham

med Magt og førte ham til Kasernen. Skønt Forstanderen

foreslog, at han skulde reklameres, bestemte Direktionen dog

at lade ham sejle sin egen Sø.

En syttenaarig Dreng, der var i Lære hos en Smed,

syntes, at han blev for haardt behandlet, hvorfor han gik til

selve Kronprinsen og bad om at blive antaget som Piber ved

hans Regiment, hvad Kronprinsen lovede; men han lod dog­

en Officer henvende sig til Direktionen. Denne Officer skrev,

at Drengen vist havde Ret i, at Smeden var meget streng;

thi han var kommen ind paa Kasernen og havde uden videre

banket Drengen paa staaende Fod i Mandskabs og Officerers

Paasyn. Han fik naturligvis Lov at blive i Tjenesten; men

mindre lielclig var en anden Dreng, der havde ladet sig en­

gagere som Piberdreng ved det danske Livregiment i Hel­

singør. Han var nemlig saa uforsigtig at sende sin Moder et

Brev, der begyndte saaledes: „Gud til Helsen. Højt elskende,

kere Moder. Jeg lader Dig vide, at jeg er i Helsingør og

er Pibere ved danske Livregiment, og jeg lader Dig vide, at

jeg lever ret godt, og jeg haver i Tractement hver 5te Dag

2 Mk. 8 Sk. og 2 Brøder . .

Ham var det let at faa fat

paa, og efter Generalitets og Kommisariatskollegiets Ordre blev

han udleveret paa vedkommende Kompagnichefs Regning.

Senere blev det ikke ualmindeligt, at Kronprinsen for­

langer, at de Drenge, der er traadt ind i Hæren, skal blive

i Tjenesten; det hænder ogsaa flere Gange, at han indlægger

Børn i Stiftelsen.

Efter hvad der er fortalt i det foregaaende, vil det ses,

at Fundatsens Ordlyd ikke længer opfattes som bindende af

Direktionen, der nu ikke sjælden overlader en Dreng, der ikke

har Stadighed, til sin egen Skæbne, hvad der tidligere næsten

aldrig skete, medens det dog af og til var bleven tilladt, at

en Dreng blev overladt til sin Familie, naar den godtgjorde,

at den selv kunde forsørge ham. Dette skete ogsaa endnu.