262 / 438
242
cinske Student, der for Tiden boede paa, Opfostringshuset,
hed Gorgius, om hvem Forstanderen siger, at han forstod vel
sin Metier, men var hastig, hvad man ogsaa forstaar af føl
gende Historie. Gorgius havde bestemt forbudt nogen at
aflægge Besøg hos Vellejus. Men Informator ©fuse, der boede
Dør om Dør med ham, og som lige selv havde overstaaet
Sygdommen, gik dog ind for at se til sin syge Kollega.
Gorgius, som netop var derinde, vilde sætte ham ud, og da
Gruse satte sig til Modværge, slog han ham i Panden med et
Kosteskaft, saa der kom en stor Bule. Oruse kaldte straks
de andre Informatorer til og berettede dem
0111
den ilde Med
fart, han havde faaet, oven i Købet i nogle Drenges Paasyn,
hvorefter han besvimede. Senere indsendte han en Klage
over Gorgius, og baade Forstander og de andre Informatorer
giver Gruse Medhold. Kort efter inokulerede Gorgius paa
egen Haand en Dreng, der allerede havde været indlagt paa
Inokulationshuset, hvad der gav Anledning til den Bestemmelse,
at for Fremtiden maatte ingen Inokulation foretages uden
Magistratens Tilladelse. Da der endnu engang blev klaget
over ham, fordi han havde gennembanket sin Oppasser, der
havde siddet over paa Skolen, fordi han ikke havde kunnet
sine Lektier, fik han endelig Ordre til at flytte ud.
I Halvfemserne er det særlig Koldfeber, der optræder,
og i 1795 synes det at have været særlig slemt, thi i en Ind
beretning siger Tode: „Ved denne Lejlighed kan jeg ikke
forbigaa de mange Exempler, som man nu har paa Kold
feberens heftige Epidemi, da Livgarden selv, disse sunde og
faske, norske Mænd, ikke kunne undgaa den, men siges at
have hver 3. Mand syg“ . For at styrke Rekonvalescenterne
foreslaar han, at de skal have 01 til deres Maaltid.
Paa samme Tid havde Opfostringshuset faaet en stor
Indkvartering, som ikke skulde tjene til at fremme Sundheds
forholdene eller Renligheden. Efter den store Ildebrand blev
i Oktober 1795 indlagt en hel Del husvilde Familier, der
blev sammenstuvet dels i Opfostringshusets Kælder, dels paa
en stor Sal. Der var hyppig Ufred og Klammeri, saa at
Forstanderen maatte stifte Fred, som engang han skilte en
Trætte mellem to Koner, der var kommen imellem, fordi den