261 / 438
241
ulige fordelt paa de forskellige Aar, idet der var flere Aar,
der slet ingen døde, medens der i 1785 døde 19. Der om
kom 2 ved Ulykkestilfælde, den ene druknede en Dag i 1784,
da Drengene under Ledelse af to Informatorer var ude at bade
paa det sædvanlige Sted uden for Citadellets Port, og den
anden kom af Dage 3 Aar senere som Følge af, at lian var
falden ned og havde faaet et Stykke Træ op i Underlivet ude
i Frederiksberg Have paa en af de sædvanlige Spadsereture,
hvad der giver Tode Anledning til den mærkelige Udtalelse,
at lian vil liaabe, at dette Eksempel vil bevæge Informatorerne
til ikke at spadsere med Drengene paa saadanne Steder, men blive
paa Marken som forhen. Kopper var stadig en af de alminde
ligste Sygdomme, og da Inokulationshuset var nedlagt, besør
gede Tode selv Drengenes Indpodning, saaledes inokulerede
han i August 1785 57 Drenge, hvoraf dog kun de 12 fik
Kopper, medens det slet ingen Virkning gjorde paa de 45.
Kopperne bortrev dog ikke nær saa mange som Tæring, der
i det Aar, da der døde 19, angives som Dødsaarsag i 10 Til
fælde. Det samme kan man se af en Erklæring, der fremkom
fra Tode, da Hersleb spurgte om, hvorfor der døde saa mange.
Tode siger, at ogsaa i hans Formand, Etatsraad Jensenius’
Tid, døde mange af Tæring, hvilket altid vil ske, hvor Børn
af „fattige, gemene, ofte meget usunde Folk“ optages. Paa
Herslebs Spørgsmaal, om alm. Hospitals Præst bliver hentet
for at trøste de døende, svarede Forstanderen, at hver Infor
mator trøster sine Drenge med Guds Ord, kun til de konfir
merede bliver Præsten hentet.
I Foraaret 1786 havde en ondartet „Forraadnelsesfeber“
faaet Indpas, og med faa Dages Mellemrum døde baade
Pyntemester og Spisemester, og 2 af Informatorerne blev
stærkt angreben af samme Sygdom. Først blev de plejet
paa deres egne Værelser af en Sygekone, da Drengene efter
Todes Erklæring var lidet skikkede til en saadan Tjeneste,
men senere kom de paa Hospitalet, hvor Opholdet blev betalt
af Stiftelsen, der ogsaa i saadanne Tilfælde lønnede en Stu
dent for at undervise Børnene. Næppe var de to kommen paa
Benene igen, før den tredje Informator, Vellejus, blev meget
betænkelig syg, saa at han næsten var opgivet. Den medi-
Det kgl. O pfostringshus.
1®