Previous Page  260 / 438 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 260 / 438 Next Page
Page Background

240

som Forsynet har nedlagt i Forældres Naturdrift“ , hedder det

et Sted, og det er kun en ringe Trøst, at Dommene over

Vajsenlmset er mindst lige saa haarde. En Forfatter kalder

disse to Anstalter Københavns store Drivhuse for Vantriv­

ninger til Legeme og Sjæl. En anden siger om Opfostrings­

huset: „Slette Fødemidler, uren Luft og Mangel paa Renlighed

og Orden vare de paafaldende Mangler ved denne Indretning“ ,

og en lærd Præst fra Norge, der paa sine Rejser ogsaa besaa

denne Stiftelse, siger: „Ved at opholde mig engang i dette

store Hus og blandt denne Samling af Børn mærkede jeg,

hvor nødvendigt det var, at man ved Ventilatorer og hyppige

Luftninger forfriskede den ellers derværende usunde og næsten

giftige Luft. Jeg havde faaet ondt, havde jeg opholdt mig

der over en Time, og Børnenes piudsende og blege Udseende

og nogles Udslet viste, hvad de deraf led; ogsaa heri har den

nyere Tid ændret meget“ . En Forfatter, af hvem der tidligere

er anført Udtalelser om de forskellige Stiftelser i København,

foreslaar, at Forstanderen ved disse skal offentliggøre deres

Fundatser og Regnskaber, for at Offentligheden kan faa Lej­

lighed til at dømme og give Raad, og derefter skulde der ud­

sættes Præmier for den bedste Afhandling om, hvorledes

Stifteiserne skulde forbedres, „da kunde man haabe, at tykke

Maver og gustne Ansigter, forbunden med Strømpestrikken og

Pontoppidans Forklaring, ikke skal undertrykke de lykkeligste

Naturgaver . . . , da kunde man haabe, at Industri og især

Manufacturarbejde hastigt og med mindste Bekostning kunde

fæste Rødder . . . Dog hertil behøves Oplysning. Himlen

give da, at denne oprindende Sol ogsaa maatte udbrede sin

oplysende Kraft over disse Stiftelser. Dog! herpaa kan man

ikke tvivle, Landets sande Ven, vor utrættelige Frederik, vil

byde Lyset skinne frem der, hvor Mørkhed har skjult de be­

drøveligste Mangler“ .

Heller ikke i disse Aar var Sygestuerne nogen Sinde ledige.

A f Todes Ugeberetninger ses, at der altid var mange syge,

Antallet kunde variere mellem 10 og 50, og Sygdommene er

i Reglen Fnat, Saar, Skrofler, Skurv og Tæring; undertiden

er der endda flere, som da der i 1791 var Mæslingeepidemi.

Der døde i hele denne Periode 5 Drenge om Aaret, men højst