240
som Forsynet har nedlagt i Forældres Naturdrift“ , hedder det
et Sted, og det er kun en ringe Trøst, at Dommene over
Vajsenlmset er mindst lige saa haarde. En Forfatter kalder
disse to Anstalter Københavns store Drivhuse for Vantriv
ninger til Legeme og Sjæl. En anden siger om Opfostrings
huset: „Slette Fødemidler, uren Luft og Mangel paa Renlighed
og Orden vare de paafaldende Mangler ved denne Indretning“ ,
og en lærd Præst fra Norge, der paa sine Rejser ogsaa besaa
denne Stiftelse, siger: „Ved at opholde mig engang i dette
store Hus og blandt denne Samling af Børn mærkede jeg,
hvor nødvendigt det var, at man ved Ventilatorer og hyppige
Luftninger forfriskede den ellers derværende usunde og næsten
giftige Luft. Jeg havde faaet ondt, havde jeg opholdt mig
der over en Time, og Børnenes piudsende og blege Udseende
og nogles Udslet viste, hvad de deraf led; ogsaa heri har den
nyere Tid ændret meget“ . En Forfatter, af hvem der tidligere
er anført Udtalelser om de forskellige Stiftelser i København,
foreslaar, at Forstanderen ved disse skal offentliggøre deres
Fundatser og Regnskaber, for at Offentligheden kan faa Lej
lighed til at dømme og give Raad, og derefter skulde der ud
sættes Præmier for den bedste Afhandling om, hvorledes
Stifteiserne skulde forbedres, „da kunde man haabe, at tykke
Maver og gustne Ansigter, forbunden med Strømpestrikken og
Pontoppidans Forklaring, ikke skal undertrykke de lykkeligste
Naturgaver . . . , da kunde man haabe, at Industri og især
Manufacturarbejde hastigt og med mindste Bekostning kunde
fæste Rødder . . . Dog hertil behøves Oplysning. Himlen
give da, at denne oprindende Sol ogsaa maatte udbrede sin
oplysende Kraft over disse Stiftelser. Dog! herpaa kan man
ikke tvivle, Landets sande Ven, vor utrættelige Frederik, vil
byde Lyset skinne frem der, hvor Mørkhed har skjult de be
drøveligste Mangler“ .
Heller ikke i disse Aar var Sygestuerne nogen Sinde ledige.
A f Todes Ugeberetninger ses, at der altid var mange syge,
Antallet kunde variere mellem 10 og 50, og Sygdommene er
i Reglen Fnat, Saar, Skrofler, Skurv og Tæring; undertiden
er der endda flere, som da der i 1791 var Mæslingeepidemi.
Der døde i hele denne Periode 5 Drenge om Aaret, men højst