Previous Page  256 / 438 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 256 / 438 Next Page
Page Background

236

Madrasser til Drengenes Senge i Stedet for Underdyne; midt

i Firserne afskaffes ogsaa Overdyne, og Tæpper træder i

Stedet, efter at Tode har erklæret, at de er bedre end Dyner.

A f den Kontrakt, der i 1784 blev sluttet med Mad. Helmke,

der afløste Mad. Lund som Oldfrue, kan man se, at Drengene

vadskede sig 3 Gange om Dagen, om Vinteren ved Baljer i

Vadskehuset, om Sommeren ved Vandposterne. Desuden havde

Oldfruen at paase, at de blev vadsket med varmt Sæbevand

om Halsen og paa Fødderne, men med koldt rent Vand bag

Ørene, og de skal vænnes til at stoppe deres Strømper og

lappe deres Linned til Gavn for dem selv og til Hjælp for

Oldfruen.

Det hændte ikke helt sjældent, at Folk i deres Testa­

mente betænkte Opfostringshuset, mest dog kun med Smaa-

summer. Saaledes var der en Købmand Kotturf i Itzeho,

der skænkede 3000 Mk. lybsk, da Opfostringshuset var en af

de ædleste Stiftelser i Landet, men efter Sigende trængende

til Hjælp, og nogle Aar senere sendte en Mand i Altona,

Joh. Graff, 100 Bd. Da en af Grev Bernstorffs Tjenere døde,

blev der fundet et Testamente, der begynder saaledes: „I Jesu

Navn. Det skal være mit oprigtige Forsæt efter min Død og

Begravelse at testamentere til de fattige Drengebørn paa Op­

fostringshuset her i Kjøbenhavn, eftersom jeg har søgt deres

Kirke og ved Jesu Naade nydt Alterens Sakramenter, hvorved

jeg ihukommer min Opfostring i den fattige Skole i Bergen i

Norge . . .“

Opfostringshuset fik dog ikke den lille Sum, han efterlod

sig; thi da der manglede Vitterlighedsvidner, kunde Testa­

mentet ikke faa kgl. Konfirmation.

At et magert Forlig er bedre end en fed Proces, er­

farede Stiftelsen i 1792; da blev den nemlig ved Hofretten i

Stade tilkendt nogle faa Rd., Levningerne af 100 Rd., som

en Rekrut, der døde paa Vejen til Vestindien, havde testa­

menteret Opfostringshuset. Der havde været ført Proces om

dette Testamente i 16 Aar.

Fra Hertugdømmerne vedblev der at komme en 300 Rd.

om Aaret i Kollektpenge, som Generalsuperintendent Struensee

meget punktlig havde sendt hvert Aar. Fra 1793 sender