254 / 438
234
henstillede Forstanderen til Direktionen, om de skulde straffes
med halv Skoleret eller paa Børnevis. Skønt det oplystes, at
de ofte var løben bort, blev de dog kun straffet paa Børnevis.
Paa samme Ma.ade blev ogsaa nogle Drenge straffet, der havde
gjort sig skyldige i noget langt værre, idet de blev overbevist
om at have stjaalet en hel Del Tintallerkener, Skeer, Skaaler
og Knapper, som de skar af Søndagsklæderne. Tintøjet bræk
kede de i Stykker, og derpaa solgte de det hele til et Par
Isenkræmmere. De mest skyldige slap med 20 Slag af et
Ris og andre med en Irettesættelse, hvilket viser, at den
gamle barbariske Skoleret var endelig afskaffet.
Havde Tilsynet været paalideligt nok, vilde adskilligt af
den Slags være undgaaet. Og selv om Informatorerne var
forpligtet til ikke at forlade Stiftelsen paa deres Tilsyns
dage, faar man dog Indtrykket af, at de har overladt for
meget til Pyntemesteren og taget sig deres Tilsynspligter for
let. Det hændte saaledes engang, at Overpræsidenten, Kam
merherre Urne, en Dag han kom paa Opfostringshuset, ikke
traf den tilsynshavende Informator, hvorfor han lod Forstan
deren paalægge Informatorerne, at de maatte være til Stede
ved Drengenes Spisning, naar deres Tur var, for at ingen
Uorden skulde indsnige sig.
I Levemandenskete der ikke store Forandringer; men
fra 1783 hængte der trykte Spisereglementer i Køkken og
paa Spisestue, hvoraf kan ses, at paa den Tid blev der givet
Suppe som sædvanlig om Søndagen, næste Dag Boghvedegrød
og Klipfisk, Tirsdag Kaal og Flæsk, Onsdag Boghvedevælling
og Finker, Torsdag Ærter og Flæsk, Fredag Suppe og Kød
og Lørdag Øllebrød og Finker. Om Aftenen fik de hveranden
Dag Grød og 01, hveranden Smørrebrød.
Klædedragten var ogsaa i Begyndelsen den sædvanlige;
thi at der engang
blev
anskaffet Bukser af Vædderskind, ford
alle Kalveskind var opkøbt til Armeen i Norge, var jo uvæ
sentligt, kun var de over dobbelt saa dyre, hvad der var
uheldigt paa en Tid, da Magistraten netop var betænkt paa
at spare ogsaa paa Klædernes Omraade. Den ønskede op
givet, hvor meget en Drengs Føde og Klæder kostede om
Aaret, og af Forstanderens Beregning ser man, at det beløb