Previous Page  263 / 438 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 263 / 438 Next Page
Page Background

243

ene havde kaldt den andens Mand for en „lang Knokkelhund“ .

Værre var det, at der udbrød farlige Sygdomme mellem dem,

saa at ikke mindre end 11 Familier blev angrebet af Kopper.

Henze, der var bleven Kirurg efter Sibberns Død, tog sig af

disse syge, naar han kom for at se til Opfostringshusets

Drenge. Da han døde, blev han efterfulgt af Capito, der i

mange Aar var Stiftelsens Kirurg. Man kan ikke andet end

undre sig i vor Tid, naar man ser, at han indsendte en Klage

til Direktionen, fordi han en Dag saa, at Vinduerne stod

aabne i Spisestuen, medens Drengene spiste, da han mente,

at derved forøgedes den Øjensvaghed blandt Drengene, som

han bestræbte sig meget for at faa udryddet. Man kan bedre

forstaa, at han forbød Drengene at gaa med hinanden paa

Skuldrene inde i Spisestuen.

Kort efter at Stiftelsen var bleven befriet for de sidste

af de husvilde, fik den en lignende Indkvartering, der dog ikke

var slet saa stor. Den 25. Marts 1798 brændte Hestgardens

Kaserne, og flere af „de afbrændte Gardere“ med deres Fa­

milie rykkede ind i den Sal, der nylig var bleven forladt.

Under disse Omstændigheder vil man forstaa, at Opfostrings­

huset ikke kunde blive det sundeste Opholdssted.

5. H A A N D G E R N I N G . L Æ R L I N G E .

Om Haandgerningen er der ikke meget nyt at melde i

denne Periode. En Jøde ved Navn Benjamin, som efter Ud­

sigende af Departementet for udenlandske Affærer hørte til

et af de mest agtede jødiske Huse i Berlin, havde af Kongen

faaet Privilegium paa at anlægge en Silke-, Halvsilke- og

Florfabrik i København. Kommercekollegiet anbefalede en

Ansøgning fra ham til Magistraten om at maatte anlægge

Fabrikken i Opfostringshuset, hvis Drenge jo saa skulde be­

skæftiges derved; men det blev ikke til noget.

Derimod fortsattes Arbejdet paa Uldstuen, og Direktionen

ønskede endda, at Antallet af Drenge, der arbejdede der,

skulde forøges, hvorfor Informatorerne i 1790 blev opfordret

til at fremkomme med Forslag om, hvorledes dette kunde ske.

Disse erklærede, at Erfaringen havde lært, at Uldstuearbejdet

16*