265 / 438
245
kom til et eller andet Haandværk; af de 295, der blev kon
firmeret mellem 1781 og 90, blev der sat 245 i Lære ved et
Haandværk og kun 50 ved Handel, Søfart og andre Nærings
veje. Parykmagerprofessionen, hvorved flere Drenge havde
fundet Beskæftigelse, er i denne Periode aabenbart ved at
blive en hendøende Virksomhed; det var ikke sjældent, at
Drengene forlod deres Mester, og de angav altid som Grund,
at der ikke var noget ved Professionen.
I Aaret 1789 var Seminariet paa Blaagaard bleven op
rettet, og allerede 1791 fik en Dreng fra Opfostringshuset,
Jens Chr. Purup, Tilladelse til at blive Elev der, da Infor
matorerne holdt ham for bekvem til at blive Skoleholder, og
han selv havde Lyst dertil. Den militære Skoledirektion, hvor
under Seminariet stod, erklærede sig villig til at betale de
40 Rd. aarlig, som Opholdet kostede, saa at han ikke mere
skulde falde Opfostringshuset til Byrde, og i den følgende Tid
hændte det af og til, at en flink Dreng kom paa Seminarium,
ligesom der ogsaa var en Del, der tog den dansk-juridiske
Eksamen. Det var saaledes flere Gange Tilfældet med de
Drenge, der blev udtaget til at hjælpe Forstanderen med hans
Kontorarbejde. Da det næsten altid var Lotteridrenge, der
ønskede at tage disse Eksaminer, kom deres Lotteripenge dem
ret til gode, og de havde undertiden et saa stort Beløb, at
de lielt kunde klare sig selv. Ellers blev Lotteridusørerne jo
som Regel først udbetalt til Drengene i en højere Alder, ja
undertiden blev de henad de 40 Aar, inden de fik dem; men
det hørte ganske vist til Undtagelserne. En ung Skomager
svend fik sine Penge udbetalt af en ganske mærkelig Grund.
Da han var Lærling, havde han klaget over to Svende, der
paa Grund af for haard Medfart imod ham kom til at betale
en Bøde paa 8 Mk. Men da han nu blev udskreven som
Svend paa Kroen, blev han skubbet og stødt fra alle Kanter
og maatte til sidst flygte derfra, forfulgt af alle Svendene, saa
han maatte redde sig ind i et Hus, og det var ikke muligt
for ham at opholde sig her i Byen, hvorfor han fik sine Penge
for at rejse et andet Sted hen.
Ogsaa blandt Lærlingene var Tonen dengang ofte ube
hagelig og raa, saa at Opfostringshuset endogsaa maatte fra