330 / 438
310
Pra 1812, da der blev indført en ny Ordning med Hen
syn til Bespisningen, havde Kogekonen, Mad. Goltz, tillige
været Oldfrue. Men da hun døde (1826), foreslog Forstan
deren, at de to Tjenester igen blev adskilt, bl. a. fordi de
ikke kunde bestrides af een Person. Mangor vilde helst liave,
at en Spisemester igen skulde overtage Bespisningen mod en
vis Betaling for hver Dreng; men det fraraader Borch paa
det bestemteste, da lian liar Erfaring for, hvor uheldigt det
er. Da han var Lærer, saa han ofte, at Drengene tik saa
daarlig Mad, at de lod den staa og stjal Penge fra hinanden
for at købe Brød. Da han klagede til den daværende Di
rektion, fik han en Irettesættelse, fordi han vænnede Drengene
til Kræsenhed. Endelig mindede han om, hvor bekendt det
var, at en Auktionsholder raabte, naar han ikke kunde faa
Bud paa fordærvet Kød eller Flæsk: „Hvor er Spisemester
N. H. ?“ Mangor gav efter, og der blev som Kogekone an
sat en meget varmt anbefalet Enke efter en Embedsmand.
Til Oldfrue blev antaget en Enke, der var godt anbefalet
af Oehlenschlagers Hustru, der omtaler hende som et meget
„dueligt Fruentimmer“ med Hang til „Arbejde og Stilhed“ ,
Dette Hang har der ikke været Lejlighed til at tilfredsstille paa
Opfostringshuset ; thi der klages bestandig over hendes Ufre-
delighed, særlig laa hun i stadigt Klammeri med Spisemester-
inden, som hun beskyldte for Uærlighed. Dette blev der dog
ikke taget Hensyn til; men et Par Aar senere viste hendes
Beskyldning sig kun at være alt for sand, idet Portneren en
Aften, da han var vred paa Spisemesterinden, fordi hun ikke
vilde give ham Mad fra Køkkenet, hvad hun slet ikke havde
Ret til, fratog hendes Pige en Kurv, som hun vilde bringe i
Byen. Han bragte den ind paa Kontoret, og det viste sig,
at den indeholdt Viktualier, der tilhørte Opfostringshuset.
Disse solgte hun, eller tilbyttede sig andre Varer for dem til
eget Forbrug, en Trafik, som hun længe havde anvendt. Sagen
blev undersøgt af Politiet, og efter at den var helt opklaret,
kom hun øjeblikkelig bort, og samme Skæbne ramte kort efter
Portneren, der var en forfalden Person, der daglig var be
ruset og daglig foraarsagede Optrin, der var aldeles skanda
løse, særlig paa en Opdragelsesanstalt. Det var i Aaret 1829,