344 / 438
324
dagens V æ rd ig h e d ogsaa in d i de B ø rn s F ø le ls e r, som paa den D a g ere
hjem m e, v ed om F o rm id d a g e n at lade dem synge en S alm e, o pfordre
dem til større S tilh e d og til at læ se i gode B ø g e r, som v i m aatte kun ne
forskaffe dem . V i v ille n ø je paase S æ d elig h ed hos B ø rn e n e . A l L ø g n
skal a lv o rlig straffes. A a b e n Tilstaaelse a f F o rb ry d e ls e n b rin g e r først atter
B a rn e t fu ld kom m en t i det rette F o rh o ld til O p d rag e rn e. Æ rb ø d ig h e d
fo r disse, frem fo r alt K jæ rlig h e d t il F o ræ ld re m aa in d p la n te s dem,
F ø je lig h e d , V e n lig h e d , D elta g else og L y s t til at tjen e levendegjøres
m ellem dem in d b yrd es. E n , ogsaa i det yd re, fri, u tv u n g e n , sm u k M a ad e
at frem stille sig paa, ønske v i at tileg ne dem .
D isse ere de fæ lles G ru n d sæ tn in g e r, som v i m ene b ø r lede vor
V irk s o m h e d u n d e r T ils y n e t m ed B ø rn e n e , og som v i have anset det
fo r rig tig t v e d denne L e jlig h e d at udtale.
Eibe kunde naturligvis ikke bestride Tilsynet alene, nu
han var bleven Forstander, og derfor blev det delt mellem
ham og cand. Regoli, hvis smukke og rigtige Tanker nu skulde
føres ud i Livet. Men allerede efter et Par Aars Forløb
havde Regoli opgivet Ævred, „væsentlig fordi jeg ikke kan
vinde Børnene for en efter min Mening mere aaben Opførsel,
hvori de enkelte og bedre vare uafhængige af de mindre gode,
og dette vel til Dels, fordi mit Sind ikke har den Lethed,
der under den daglige Omgang, og naar de befinde dem i
deres sluttede Forsamling, kan drage de fleste af Børnene til
sig.“ Han kunde ikke skabe den Tone mellem Børnene, som
han ønskede, og derfor bad han sig fritaget for Stillingen
som Tilsynshavende, der derefter blev overdraget en anden af
Lærerne, cand. theol. Lendrop, der ligesom Regoli var af
holdt af Drengene og roses for sin elskelige Karakter.
Det var ikke blot Tonen, der trængte til en Forbedring,
ogsaa Renligheden lod stadig en Del tilbage at ønske, det
var ikke sjælden hændet i de senere Aar, at Børnene havde
gaaet med samme Skjorte og samme Par Strømper to Uger
i Træk, fordi det hed sig, at der var saa lidt at skifte med,
ja, for at spare paa Strømperne havde man ladet Drengene
gaa barbenede i Sommermaanederne, naar de var hjemme paa
Stiftelsen.
Heri skete nu en Forandring, saavel som i andre Smaa-
ting; men Direktionen havde videregaaende Planer, og da
Spisemester Brus døde, opfordrede den Eibe til at fremkomme