346 / 438
326
hans Fødselsdag, i en Artikel, der bærer Overskriften „Til det
danske Folk“ , greben af Tidens Aand i meget patriotiske Ven
dinger opfordrer Medborgere til at være sig behjælpelig med
at virkeliggøre den Tanke, han har faaet, at Opfostringshuset
skulde omdannes til en Stiftelse for faldne Krigeres Børn.
Det er Interesse for hans gamle Hjem, siger han, der har
indgivet ham Tanken, især da han har hørt, at der paatænkes
en Forandring af Stiftelsen, og der har været afholdt et
Møde af gamle Elever, der har nedsat en Komité med ham
i Spidsen for at overveje, hvad der her kunde gøres.
Faa Dage senere indeholdt det samme Blad et Svar
herpaa, som tørt bemærker, at en saadan Forandring vilde
stride mod Fundatsen. Der kom da heller ikke noget ud
deraf; men man kan se, at Tilstanden paa Opfostringshuset,
der i Indbydelsen til det Møde, gamle Elever afholdt, kaldes
højst betænkelig, har fremkaldt Bevægelse ikke blot blandt
Bestyrelsens Medlemmer, men ogsaa blandt de Mænd, der var
udgaaet fra Stiftelsen; thi det spores langt tilbage, at gamle
Opfostringshusdrenge, selv om de ikke havde blide Dage i
deres gamle Hjem, dog vedblev at vise Deltagelse derfor.
Hvor mærkeligt det end lyder, saa var det maaske Bør
nene, der havde mindst Indtryk af disse sørgelige Forhold;
de har maaske nok haft Fornemmelsen af, at der var noget
galt paa Færde, men den Uhyggefølelse, man kunde tænke
let kunde trænge ind, blev afværget. Der var gode og af
holdte Lærere, der tog sig af dem, og Direktørerne Petersen
og Herforth traadte sammen med Skoledirektør Borgen for at
træffe de nødvendige Foranstaltninger. Cand. Lendrop, der
delte Opsynet med Forstanderen, fik til sin Hjælp Læreren i
Sang, Student Soetman, der roses for „den paa een Gang al
vorlige og gemytlige Maade, hvorpaa han færdes mellem
Drengene, den Interesse, han har for alt, hvad der vedrører
dem, og som gjør, at han ofte færdes hele Timer med dem
udenfor Undervisningstiden“ .
Foruden dem var der en Slesviger, Jørgensen, der medens
han var Lærer paa Opfostringshuset, skrev en Pædagogikkens
Historie; han blev senere Skrivemester ved Borgerskolen i
Aabenraa.