351 / 438
331
om at blive hans Efterfølger, skønt han netop var indstillet
til et ledigt Præstekald i Slesvig. Han havde allerede for
længst tildraget sig Skoledirektør Borgens Opmærksomhed og
havde ogsaa været indstillet til en Inspektørpost ved Skole
væsenet. I sin Ansøgning siger han blandt andet:
J e g ø n sker in d e rlig t at kom m e i en friere og større V irk som h e d ,
i h vilken je g h aab er v ed G u d s H jæ lp , at m it A rb e jd e v il kun ne bæ re
rigere F r u g te r ; je g in d se r og h ar vel overvejet, at den attraaede P o st
er en a n sv a rsfu ld og in g e n lu n d e let S tillin g ; m en fo ru d en at je g be
finder m ig u svæ kk et i den kra ftigste iU d e r, 38 A a r, tro r jeg, at den
lange T id , je g h a r arbe jd et i Sko len s Tje n e ste , og de V id n e sb y rd , jeg
har derom , v il g o d tg jø re , at je g har pæ dag og isk D y g tig h e d forenet
m ed S in d ig h e d og A lv o r t il at overtage den ansøgte P o st, til hvis B e
styrelse je g tillig e fo rm e n er m ig i B esiddelse a f et p ra k tisk B lik og ad
m inistrative G a v e r. V ild e n u den kgl. A d m in istra tio n betro m ig oven
næ vnte E m b e d e , sku ld e det væ re m ig en h e llig P lig t m ed F lid og
N id kj æ rhed at o p fy ld e m it Ivald.
De Egenskaber, han paaberaaber sig, fremhæves ogsaa i
de fortrinlige Anbefalinger, han sender med sin Ansøgning,
baade fra Seminariet, fra Borgen, fra Pastor Gad, der var
Kurator for Nikolaj Kirkeskole, og fra Direktionen for de
massmannske Søndagsskoler. Udmærket Dygtighed, samvittig
hedsfuld Nøjagtighed, streng Pligtfølelse, udpræget Sans for
Orden forenet med en sindig og human Fremgangsmaade, alle
disse Fortrin, der var udviklet gennem et sjældent arbejd
somt Ungdomsliv, maatte overbevise Direktionen om, at den
her havde fundet den rette Mand, og derfor konstituerede den
ham efter Skoledirektør Borgens Raad som Forstander fra
15. Juni 1852 at regne.
Det viste sig snart, at han var Mand for at holde de
Løfter, han havde givet, da han søgte om Embedet. Man
faar en betryggende Følelse af, at nu føres Poret af en kraf
tig Haand, der ikke agter at slippe, saa længe der er Skær
og Grunde at støde paa. Elvius har Blik for alt og tager
fat paa alt fra Grunden, saa den nærmeste Fremtid bringer
en lang Pække Forbedringer. Han klager over, at Drengene
er daarlig klædt, og faar indført en fast Orden med Hensyn
til Beklædningen; ogsaa Fodtøjet faar han forbedret, da han
havde bemærket, at Skoene ødelagde Drengenes Fødder, fordi