355 / 438
3 3 5
har b rag t alt, livacl d er h ø re r u n d e r hans Om raade, in d til den m indste
D e ta il i en ganske fo rtrin lig og h id til u k je n d t O rd en , ligesom hans hele
D ig te n og T ra g te n k u n gaar u d p aa stadig at forbedre Tilsta n d e n .
Det var øjensynligt, at Opfostringshuset gik bedre Dage
i Møde. Det var ogsaa efterhaanden bleven befriet for alle
de uvedkommende Sager, Fattigvæsenet havde bebyrdet det
med. Men tungere end alle andre Byrder var dog selve For
bindelsen med Fattigvæsenet; denne Mishandling havde nu
varet over 70 Aar, uden Grund, uden Ret; thi Stiftelsen havde
aldrig haft Støtte af Fattigvæsenet, men dette havde tynget og
trykket den, det havde hvilet som en Mare paa den, og mange
af de Mænd, der var udgaaet derfra, og som holdt af deres
gamle Skole, græmmede sig, fordi Fattignavnet var hængt
paa den. Skulde Opfostringshuset blive til, hvad det burde
være, hvad det havde Ret til, saa maatte dette misvisende, sør
gelige Skilt rives af, ellers vilde selv den mest fuldkomne
Ledelse ikke slaa til. Men heldigvis var der nu Udsigt til,
at dette ,vilde ske. Loven af 4. Marts 1857 angaaende Staden
Københavns kommunale Anliggender ophæver den admini
strerende Direktion for Fattigvæsenet og henlægger dens
Forretninger under Magistraten. Vilde det nu gaa som i 1771,
1781 og 1799, at Opfostringshuset blev koblet sammen med
de Sager, der angik Fattigvæsenet! Dette skete til alt Held
ikke denne Gang, idet Vedtægt for Bestyrelsen af Københavns
kommunale Anliggender af 30. December 1857, udarbejdet af
Kommunalbestyrelsen i Henhold til Loven af 4. Marts og
approberet af Indenrigsministeriet, henlagde Opfostringshuset,
Vartov og Abel Katrines Stiftelse under Magistratens 1ste
Afdeling, medens Fattigvæsenet, og hvad dertil hørte, blev
henlagt under 3dje Afdeling.
Fra 1. Marts 1858 var Opfostringshuset endelig bleven
befriet for Fattigvæsenets trykkende Favntag; de indre For
hold var bleven betryggende ordnet, og Stiftelsen kunde se
lykkeligere Dage i Møde. Men det maa ikke glemmes, at der
i den Periode, da Opfostringshuset blev bestyret sammen med
Fattigvæsenet, er udgaaet en Række Mænd derfra, hvis Dyg
tighed har bragt dem frem til ansete Stillinger, hvilket bærer
Vidne om, at den borchske Periode langt fra er nogen død eller
ufrugtbar Tid i Opfostringshusets Historie.