359 / 438
3 3 9
ganske usædvanlig Overdaadighed, der kun var mulig, fordi
Amtmand Danneskjold-Samsø, der med Familie havde besøgt
Stiftelsen kort før Jul, havde givet Forstanderen 20 Rd. til
at traktere Drengene for paa en af Helligdagene.
I sin Tak for Gaven skriver Forstanderen hl. a .:
A lle b leve tilstræ k k e lig m æ ttede og yde ved m ig den æ dle' Griver
deres u n d e rd a n ig ste Taksigelse. O pfostring shu set fryd er sig ved i D eres
Ex ce lle n ce at have fu n d e t en V e ly n d e r. M a a tte det stedse vorde saa
lykke lig t at tæ kkes d en oplyste og tæ nkende. M a a tte dets ved T id s
om stæ ndighederne fo ran led ig e d e M a n g le r v o rd e oversete ! F o r B ørnenes
F rem g a n g i K u n d s k a b e r, deres fo rtrin lig e D u e lig h e d til H a an d væ rk er
og M o ra lite te n hos M æ n g d e n a f dem tø r je g indestaa.
Det er første Gang, man hører, at Nytaarsaften udmærkes
frem for andre Aftener; og dette skete ikke igen før 1819
og nogle Gange i de følgende Aar, da Stiftelsens Slagter
trakterede Drengene med Oksesteg. Saa gaar der det meste af
en Snes Aar, indtil 1842, da Borch foreslaar Direktionen,
at Børnene faar en lille Fest Nytaarsaften, fordi de har op
ført sig godt i den sidste Tid. Yed denne Lejlighed er der
for første Gang nævnet, at Drengene skal have Juletræ. For
Eftertiden er det en staaende Regel, at Nytaarsaften gøres
festlig med Oksesteg, Godtøl og Surbrød; dette er senere
forandret til, at der holdes Julefest en Dag mellem Jul og
Nytaar, da Børnene Nytaarsaften faar Lov at besøge deres
Familie. I 1855 havde Børnene Juletræ med Bal; det er
første Gang, den Fornøjelse omtales, og samme Aar berettes
der ogsaa om Fastelavnsløjer.
Stiftelsesfesten 1812 fortjener mer end almindelig Op
mærksomhed. Forud for denne havde Direktionen, som det
tidligere er fortalt, bestemt, at paa Grund af de dyre Tider
skulde Børnene kun have een Ret Mad til Middag, og for
Fremtiden skulde de ikke have bedre Mad end ellers. Det
var Møllers Tur til at tale, og da han havde hørt, at Direk
tionen havde bestemt, at Stiftelsesdagen ikke mere skulde
højtideligholdes, havde han spurgt Pastor Paludan, om han
maatte nævne dette i sin Tale, hvad der var bleven ham til
ladt. Efter at han havde holdt sit Foredrag, der drejede sig
22
*