362 / 438
342
blev Stiftelsesdagen atter højtideligholdt, og det er vist næppe
en Tilfældighed, at det atter denne Gang var Møller, der nu
var bleven Sognepræst i Brøndshøj, der holdt Talen og skrev
Kantaten, hvori det hedder:
M e d S o rg i S in d , m ed G ra a d i Ø je
V i her frem traad te sidste G a n g ;
V e d F ø d e la n d e ts K a m p og M ø je
F o rs tu m m e d b a rn lig F r y d og S a n g ;
V i H ø jtid s fe s te n saa fo rsvind e,
M e n F re d e rik d væ led i v o rt M in d e .
D e n S tiftelse, som H e ld u d b re d e r,
H v o r F e m te F re d e rik s G a v m ild h e d
A d s p re d e r S o rg , fo rb ø je r G læ d er,
S om v æ rn er om v o r B a rn d om s F re d ,
S ig b ø je d kraftesløs m o d J o rd e n ,
D a K a m p e n rasede i K o rd e n .
Allerede det følgende Aar (1818) kunde Pastor Møller,
der ogsaa dette Aar holdt Talen, pege paa Opfostringshusets
stigende Fremvækst. Ved denne Lejlighed blev der til fem
Drenge uddelt Klæder, der var givet af en fhv. Elev, Klæde
fabrikør Hjort, og syet hos lians Broder, der ligeledes var
udgaaet fra Stiftelsen. Forstanderen kunde ogsaa denne Dag-
meddele, at en af de gamle Drenge, Landsoverretsprokurator
Borup, havde givet Opfostringshuset næsten 200 Rd., der ud
gjorde den Del af hans Lotteridusører, som han ikke havde
faaet udbetalt; han havde trukket Lotteriet fra 1799— 1802
og havde i sin Tid faaet 50 Rd. udbetalt til Bøger, da han
vilde læse til dansk-juridisk Eksamen. Han var da paa Kon
tor hos Stiftamtmand Hauch. Det blev bestemt, at denne
Gave skulde være et Legat, hvis Renter hvert Aar paa Stif
telsesdagen skulde gives til en Dreng for Flid og Sæde
lighed.
Da Tilstrømningen til Festen de foregaaende Aar havde
været generende stærk, blev der fra dette Aar ikke i For
vejen bekendtgjort noget i Bladene, som det før havde været
Skik, og der blev ikke givet nogen Adgang, som ikke kunde
forevise Billet, og endelig blev der sørget for, at een, senere
to Politibetjente var til Stede for at holde Orden.