364 / 438
344
mere det patriotiske frem, der særlig former sig som Udtryk
for dyb Loyalitet mod „Frederik og Maria“ , der smykker
„Danrigets“ Trone som Indbegrebet af „Dyd og Visdom“ .
Dette udvikledes baade i Poesi og Prosa, saaledes talte Læ
rer Mortensen i 1834 om „Opdragerens hellige Pligt at ud
vikle Fædrelandskærligheden hos Ynglingen“ , et Tema, som
man maa haabe, han har forstaaet at udføre med Variationer,
da han nogle Aar senere vælger akkurat det selv samme.
I 1830 var det Pastor Sommerfeldt ved alm. Hospital,
der holdt Talen, og af Kantaten lyder første Vers saaledes:
D a fem te F r e d e r ik fra sin T ro n e
Saa k jæ rlig t n e d til A rm o d s S ø n
O g rørtes v ed hans Jam m ersto n e,
B ø n h ø rte fa d e rlig hans B ø n ,
V o r S tiftelse som K o n g e g a v e
F re m sto d saa skjøn i D a n m a rk s H a v e .
Ogsaa kommer der nu mere Naturskildring med for at
smykke de Tanker, der skal forherlige Festen, der jo netop
falder i Skærsommer, da Skoven er grøn, og Fuglene synger.
Paa Stiftelsesdagen i 1829 kunde Forstanderen meddele,
at Opfostringshuset havde faaet nogle Gaver, nemlig 2000 Bd.
af Fru Bøhnke, 500 Bd. af Sekretær Groth og 25 Bd. af en
unævnt.
Groths Legat blev oprettet i Anledning af Prins Frederik
Carl Christian og Prinsesse Vilhelmine Marias Formæling
paa Allehelgensdag 1828. Forstanderen havde foreslaaet, at
Benterne skulde uddeles den 1. Novbr. hvert Aar til de to
Drenge, der udenfor Skoletiden uden Opsyn opfører sig bedst,
og i Henhold til Legatstifterens Ønske henstiller han, om
der for Benterne maa anskaffes bedre Klæder til disse
Drenge.
Som man vel kan vide, fulgte Direktionen ikke Forslagets
sidste Del, da den ikke fandt det tilraadeligt at give nogle
Børn bedre Klæder end andre, den ansaa det endogsaa for
et Spørgsmaal, om det var pædagogisk rigtigt at give Bør
nene ydre Udmærkelsestegn.
I Trediverne er de fleste Kantater skrevet af Konser
vator Place, en tidligere Elev, og hermed begynder den