356 / 438
336
11. F E S T L I G H E D E R O G G A V E R ,
Det er tidligere fortalt, at Stiftelsesdagen, den 29. Juni,
for enhver Opfostringshusdreng var Aarets største, efter at
man i 1777 havde begyndt at højtideligholde denne Dag, et Par
Aar efter at Vajsenhuset for sit Vedkommende havde begyndt
at fejre sin Stiftelsesdag. Lærerne skiftedes til at holde Talen,
hvori Frederik V altid skulde mindes; men fra 1804, det Aar
Sangundervisningen blev indført paa Opfostringshuset, begyndte
Musikken at spille en betydelig Rolle ved denne Fest, og til
Lejligheden forfattes der Vers, der efterhaanden udvikler sig
til Kantatens Form, medens man inden den Tid havde nøjedes
med at benytte Salmebogen. Denne Lejlighedsdigtning be
gyndte meget beskedent, idet Student Klingberg, Stiftelsens
første Sanglærer, i 1804 skrev en lille Salme, hvortil han selv
satte Melodi, der blev udført firstemmig af Drengene.
Næste Aar var Teksten til Kantaten taget af Baggesens
„Lovsang“ og „Skabningens Halleluja“ med Musik af Schultz
og Knutzen, der blev udført af 9 Musici. Det var i Reglen
Forstanderen, som var meget musikalsk, der selv valgte og
ordnede Musikken til Kantaten, og han formaaede Musikere
fra Kapellet og Musikdilettanter til at udføre Musikken. I
1806 var der for første Gang trykt Kantate, der begyndte
med nogle Strofer af „Skabningens Halleluja“ : „Jubler alle
Kloders Myriader i Sphærers Harmoni!“ Flere Kantater er
helt eller delvis skrevet af Lærer Møller, der senere blev
Sognepræst til Brøndshøj. Til Stiftelsesfesten 1808 havde
han skrevet et Digt, der ofte blev benyttet i følgende Aars
Kantater, og hvis to første Vers lyder saaledes:
Y o r spæ de B a rn d o m s første T id
I S o rg og K u m m e r svandt.
N a ar M o rg e n so le n sm iled b lid ,
D e n os at græ de fand t.
B le g H u n g e re n v e d L e je t stod,
T h i a k ! v i savned B rø d ,
D e t m atte Ø je s T a a re flo d
Y a r Y id n e om v o r N ø d .