![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0091.jpg)
71
Graasey eller anden tør, norsk eller findmarsk Fisk, og om
Søn- og hellig Dage Kjød eller Flesk dertil, foruden livis
Grønt, saasom Rødder, Roer, Potates etc., som kan komme
og tilvejebringes af Haugen“ .
Om Aftenen gives enten Grød, om Sommeren med sur
Mælk, om Vinteren med 01 til, eller i Reglen den Mad, der
er levnet fra om Middagen. Spisereglementet skal opslaas
baade i Køkken og Spisestue; et af de ældste ser saaledes
ud : Hveranden Morgen Smør og Brød, hveranden Ost og Brød.
Søndag Middag Suppe og Kød, om Aftenen det samme eller
ogsaa Grød. Mandag: Mælkevælling, udblødt Fisk. Om A f
tenen Vælling eller Grød og Plukfisk. Tirsdag: Gule Ærter
og Flæsk. Det samme om Aftenen. Om Onsdagen Vandgrød
og salt Fisk, der dog snart paa Lægens Raad forandredes til
Suppe og Kød, da den megen Saltmad var uheldig. Om A f
tenen det samme eller Grød. Torsdag: Søbekaal, „eller Lang
el. Kabus-Kaal“ med salt Kød eller Flæsk. Om Aftenen det
samme. Lørdag: Grød af Boghvede eller Byggryn kogt i Mælk,
lagede Flynder med Gulerødder og Smørdyppelse. Om Aftenen
Grød og Plukfisk.
Spisemesteren havde, som tidligere omtalt, paataget sig
at bespise Børnene for 2 Mk. og 8 Sk. om Ugen o: mellem
5 og 6 Sk. daglig for hver Dreng. Det viste sig straks, at
den Maade at ordne Bespisningen paa var meget uheldig, hvad
den vedblev at være, indtil den blev afskaffet, men det var
først et godt Stykke ind i det 19. Aarhundrede. Det var en
ufravigelig Regel, at hvis Drengene var tilfredse, var Spise
mesteren utilfreds. Hvis han derimod stod sig godt, var der
stor Misfornøjelse blandt Drengene over Maden. Spisemestre-
nes Historie bestaar egentlig af en sammenhængende Række
Klager og er derfor utrolig kedsommelig.
Mindst een Gang om Aaret, men i Reglen flere, modtog
Direktionen et jamrende Brev fra Spisemesteren, at nu var
Fødevarerne stegen, han havde stort Tab og maatte derfor
nødvendig have Tillæg. At han fik Forskud blev snart en
fast Regel, men da han hurtig kom i Gæld til Brygger, Bager
og andre Leverandører, fik Forstanderen Pengene i Forvaring,
for at han „som en fornuftig Forstander skulde søge Spise-