Previous Page  91 / 438 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 91 / 438 Next Page
Page Background

71

Graasey eller anden tør, norsk eller findmarsk Fisk, og om

Søn- og hellig Dage Kjød eller Flesk dertil, foruden livis

Grønt, saasom Rødder, Roer, Potates etc., som kan komme

og tilvejebringes af Haugen“ .

Om Aftenen gives enten Grød, om Sommeren med sur

Mælk, om Vinteren med 01 til, eller i Reglen den Mad, der

er levnet fra om Middagen. Spisereglementet skal opslaas

baade i Køkken og Spisestue; et af de ældste ser saaledes

ud : Hveranden Morgen Smør og Brød, hveranden Ost og Brød.

Søndag Middag Suppe og Kød, om Aftenen det samme eller

ogsaa Grød. Mandag: Mælkevælling, udblødt Fisk. Om A f­

tenen Vælling eller Grød og Plukfisk. Tirsdag: Gule Ærter

og Flæsk. Det samme om Aftenen. Om Onsdagen Vandgrød

og salt Fisk, der dog snart paa Lægens Raad forandredes til

Suppe og Kød, da den megen Saltmad var uheldig. Om A f­

tenen det samme eller Grød. Torsdag: Søbekaal, „eller Lang­

el. Kabus-Kaal“ med salt Kød eller Flæsk. Om Aftenen det

samme. Lørdag: Grød af Boghvede eller Byggryn kogt i Mælk,

lagede Flynder med Gulerødder og Smørdyppelse. Om Aftenen

Grød og Plukfisk.

Spisemesteren havde, som tidligere omtalt, paataget sig

at bespise Børnene for 2 Mk. og 8 Sk. om Ugen o: mellem

5 og 6 Sk. daglig for hver Dreng. Det viste sig straks, at

den Maade at ordne Bespisningen paa var meget uheldig, hvad

den vedblev at være, indtil den blev afskaffet, men det var

først et godt Stykke ind i det 19. Aarhundrede. Det var en

ufravigelig Regel, at hvis Drengene var tilfredse, var Spise­

mesteren utilfreds. Hvis han derimod stod sig godt, var der

stor Misfornøjelse blandt Drengene over Maden. Spisemestre-

nes Historie bestaar egentlig af en sammenhængende Række

Klager og er derfor utrolig kedsommelig.

Mindst een Gang om Aaret, men i Reglen flere, modtog

Direktionen et jamrende Brev fra Spisemesteren, at nu var

Fødevarerne stegen, han havde stort Tab og maatte derfor

nødvendig have Tillæg. At han fik Forskud blev snart en

fast Regel, men da han hurtig kom i Gæld til Brygger, Bager

og andre Leverandører, fik Forstanderen Pengene i Forvaring,

for at han „som en fornuftig Forstander skulde søge Spise-