97 / 438
77
Stykket, ikke holdt sig Aarhundredet ud, vedblev Drengene at
bære grønne Uniformer, „dunkelgraa“ Konfirmationskjoler og
Knæbukser til nogle Aar ind i næste Aarhundrede.
10. D E T D A G L I G E L I Y .
Om Forstanderen hedder det i Reglementet, at han
„stedse fra Morgen til Aften skal være i Huset til Stede og
have med alle Ting saadan Tilsyn, som en Forstander bør
og tilkommer“ . Da han tillige var Bogholder og Kasserer,
fik han saa mange forskelligartede Forretninger, at han ikke
fik Tid til at beskæftige sig videre med Drengene. Skolen
havde han ikke det mindste at gøre med, og pædagogisk Ind
sigt behøvede aldeles ikke at være Forudsætning for hans
Virksomhed. Han skulde først og fremmest være en dygtig
Regnskabsfører og en praktisk Forretningsmand; helst burde
han tillige have Sans for Orden og Renlighed, samt Evne til
at omgaas Mennesker. Han skulde forstaa sig paa at købe
Uld og Hør, at bedømme Lærred og Klæde, og han skulde
vide, naar det var fordelagtigst at gøre Indkøb af Rug og
Smør, Brænde og Tørv, men om han forstod sig paa Børn,
derom blev der ikke spurgt, deres Opdragelse var overladt
til Informatorerne. I Reglementet staar der nok, at de to
Haandværksmestre, der forestaar Linned- og Klædefabrikken,
sammen med deres Hustruer skal have hver den halve Del
af Drengene under deres Opsyn; men saaledes blev det aldrig,
hvad der var meget heldigt, da de Haandværksmestre, der i
disse Aar ledede Fabrikkerne, var ganske uskikkede dertil.
Havde nu Forstander Knud Broust alle disse Egen
skaber?
Skønt det i denne Periode er noget vanskeligt at faa
rigtig fat paa hans Personlighed, da han efter Tidens Skik
indsvøbte sine Meninger i et sammenfiltret Væv af under
danige og sirlige Vendinger, naar han henvendte sig til den
fornemme Direktion, der styrede Stiftelsen ikke blot af Navn,
og som lededes af Landets mægtigste Mand, ser man dog
bag alt dette en Mand, der har en Mening, og som med Be
stemthed og Hensynsfuldhed holder det store Maskineri i