Previous Page  102 / 438 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 102 / 438 Next Page
Page Background

82

forundes nogle Fritimer. 2) Hvor mange Skoletimer de har

at læse i. 3) Om de, der skal have Opsyn med Børnene,

efterkommer deres Pligt. 4) Hvem der har Opsyn med Dren­

gene ved Haandgerningen. 5) Hvem der sørger for, at de

Drenge, der heder om at gaa i Gaarden, ikke bliver for længe

dernede. 6) Hvor ofte Drengene faar rent Lintøj.

Forstanderen svarer herpaa, at de Drenge, der er paa

Skolen, har mange Fritimer, især om Sommeren; thi før Kl. 4

om Morgenen begynder de at støje og vrimle omkring, saa at

endog de mindste Drenge er paa Færde inden Kl. 6, og om

Vinteren, saa snart der tændes Lys og lægges i Kakkelovnen.

De største Drenge er ofte sidst paa Færde om Morgenen og

mest begærlige efter Magelighed, hvilket er højst skadeligt

for dem. De bør fra første Færd med yderste Flid, ved be­

hørigt Tilsyn og med alvorlig Nidkærhed vænnes og holdes til

at bede og arbejde, samt vænnes til Flittighed og Aarvaagen-

hed i Følge Reglementets 8. Post ved at gaa til Arbejde visse

Timer om Morgenen før Skolen og Frokosten Kl. 8. Morgen­

bønnen er bleven holdt mellem 7 og 8, men den bør holdes

tidligere, og det kan ikke falde Informatorerne svært at skiftes

til at staa op og holde Bøn om Sommeren Kl. 6 og om Vin­

teren Kl. 7. Klokken er oftest bleven 9, inden Skolen er

begyndt, og den vedvarer til Kl. 11. Fra 11-2 har Drengene

fri til at spise og lege. Fra 2— 5 er der Skole igen, og saa

har de fri til 9 eller 10. Efter hans Mening har de alt for

mange Fritimer. De burde gaa 7 eller 8 Timer i Skole i

Stedet for 5 eller 6, og Informatorerne burde ikke have Lov

til at tage sig Frihed i Skoletiden eller begynde og slutte

Skolen efter deres Mageligheds Behag.

Opsigten ved Haandgerningen besørges af Mestre og Svende.

Hvis Drenge i Skoletiden gaar omkring og driver Tiden bort,

har Tilsynskonerne Ordre til at sende dem op paa Skolen,

og Portneren har Ordre til ikke at lade dem komme ud

ad Porten og løbe vild om. Det har hjulpet noget, men ikke

tilstrækkeligt. Drengene bliver kæmmet hver Onsdag og Lør­

dag, og de faar rent Linned hver Lørdag. Kun en sjælden

Gang, naar Vadsken ikke har været tør, er der sprunget en

Gang over.