99 / 438
79
dér tillige havde alt Lintøjet i Forvaring og sørgede for dets
Vedligeholdelse. De første Opsynskoner var Budets Kone,
Madam Bobart, og Skrædderens Kone, der først var gift med
v. der Hude, Opfostringshusets første Skrædder, og efter hans
Død giftede sig med Horn, der var Skrædder paa Stiftelsen
i mangfoldige Aar. Desuden var der ogsaa en Sygestuekone,
saa der i alt var en halv Snes Koner, der naturligvis ikke
altid levede i den mest idylliske Fred og heller ikke altid
var det heldigste Selskab for Børnene. De fik at begynde
med 1 Bd. om Ugen i Løn og Kostpenge, og naar de havde
tjent der en Del Aar, kunde de gøre sig Haab om en Plads
i Vartov. Men ofte viste de sig straks ganske uskikkede til
Tjenesten, saa Direktionen paa Forstanderens Forslag maatte
afskedige dem. Saaledes gik det Apolone Stockers, „som ej
alene var forsømmelig i at holde Drengene rene, men des
uden er forfalden til saadan Drukkenskab, at hun ikke udi
nogen Maade kan være Drengene til nogen Nytte“ . Om en
anden Kone skriver Forstanderen, at hun har frasagt sig
Tjenesten, hvad han ikke er ked af, „som hun ikke er en
Elsker af Rolighed med hendes Medtjenere, ej heller oppasser
Drengenes Renlighed til Gavns, er af en bitter Gemyts Art
og hengiven til immer Skjælden og Banden, som et ondt Ex-
empel for de herværende Børn“ .
Meget uheldig var Opfostringshuset med sin første Portner
og „Husvarter“ eller Gaardskarl, der blandt andre Pligter
efter Reglementet havde den at slukke Lyset paa Sovestuerne
om Aftenen og Klokken 10 at gaa om paa alle Værksteder og
Værelser, hvor der havde været Ild eller Lys den Dag, hvad
han var ganske uskikket til, da han blev forledt til at drikke
af sin Kone, der selv var meget drikfældig. De var flere
Gange bleven truet med Afsked, uden at det hjalp. Men en
Dag var det saa galt, at Konen, der tillige tjente som Til
synskone, var ude af Stand til at forrette sin Gerning. Da
hun skulde kæmme Drengene, gav hun sig til at slaa dem,
skældte Opsynskonerne ud og huggede Kammen saa haardt i
Hovederne paa Børnene, at Blodet flød, hvorfor de klagede
til Forstanderen, der foreslog, at hun blev afskediget og
fjærnet fra Manden. Direktionen nøjedes med at give hende