94 / 438
74
sig i Fadene formodentlig tænke ved sig selv som hin Discipel:
Hvad er dog dette iblandt saa mange? og tillige erindre sig
det gamle Ordsprog:
Proximus egomet mihi.
I hvilken Be
tragtning vi Informatorer (sandt at sige) tage i Betænkning
at straffe dem derfor og formene, at vi med Taalniodighed
faa lade dem gjøre sig til Gode af Maden, saavidt den kan
strække.
Det er ogsaa uheldigt for Spisemesterinden. Thi da vi
ikke kan være i Kjøkkenet eller paa Trappen, er Følgen, at
i ondt Vejr og Kulde snige Drengene sig bort, saa hun ej
kan faa Maden opbaaren. Andre Tider stimle alt for mange
sammen om hende og hendes Fruentimmer og volde Uro og
Fortræd“ . Derfor foreslaar de, at Maden skal bæres op i en
stor Beholder, hvorfra Fadene kan blive fyldt.
Med den første Spisemester vilde det slet ikke gaa. For
standeren klager over, at lian er „meget utaalelig og ubesindig ;
thi hans hele Væsen ligesom deriverer fra Drukkenskab, og
naar den Tid ikke er, da af en forrykt Hjærne, saa er det
betænkeligt at lade de herværende Børns Føde af 01 og Mad
ankomme paa ham“ . Han fik derfor sin Afsked, og der blev
sluttet Kontrakt med en tysk Strømpefabrikant, Pickhard, der
tidligere havde været Fabrikør paa Tugt- og Arbejdshuset i
Gliickstadt. Han skriver til Bernstorff, at hans Strømpefabrik
ikke vil gaa, „ligesom Deres Excellence ved, at næsten ingen
Fabrikker vil gaa af Mangel paa Afsætning“ . Trods denne
tvivlsomme Adkomst, blev han dog antaget, skønt han var
meget forgældet, hvoraf der snart viste sig uheldige Følger,
selv om det gik bedre med Bespisningen end i den forriges
Tid. Og da han døde, fortsatte hans Enke, saa længe hun
levede. Da den ny Spisemester blev ansat, skete der den
Forandring, at medens den forrige selv havde maattet sørge
for Spiseinventarium og Bordduge, anskaffes der nu for Op
fostringshusets Regning Fade, Tallerkener og Skaale af Kron-
tin, samt Duge og Bordknive, hvorimod der ikke brugtes Gaffer.
Ogsaa om Drengenes Klæder hedder det i Reglementet,
at de skal være „ordinaire og grove“ . Allerede først paa Aaret
1754 kunde man paa Københavns Gader se 2 Drenge i den
Dragt, der senere blev kendt af alle og snart gav Drengene