Previous Page  103 / 438 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 103 / 438 Next Page
Page Background

8 3

Forstanderen ender saaledes: „Sluttelig ved jeg ej selv

at have efterladt eller forsømt noget, men med al Flid liave

forrettet og iagttaget min Pligt, det jeg ogsaa fremdeles skal

iagttage, saaledes at alle Ting kan ske til Guds Ære, deres

Excellence og høje Herrer til Fornøjelse, ladende det mig

være nok, at dersom nogen enten af Vildfarelse, særdeles

Hensigter eller forsætlig Ondskah enten har eller vil klage

over mig, saadanne tillige derved klage over sig selv og vil

være selvraadig“ .

A f disse Spørgsmaal og Svar ser man, at det endnu ikke

var lykkedes at faa alt til at gaa efter en Snor, og tillige, at

Forstanderen ikke holdt af, at Drengene fik for megen Frihed.

Han foreslog endog ved samme Lejlighed i Overensstemmelse

med Reglementet, at konfirmerede Elever, der endnu ikke var

kommen i Lære, skulde arbejde om Sommeren fra Kl. 5, om

Vinteren fra Kl. 6 til Kl. 9 Aften, de ældste Drenge fra Kl. 6

til 6, og at de yngste ganske vist burde have Lov at ligge til

Kl. 7, men i deres Fritimer skulde de „for deres Fornøjelses

Skyld“ paa Arbejdsstuerne.

Dog kan man se, at Informatorerne lige fra den første Tid

har foretaget smaa Ture med Drengene om Eftermiddagen 2 å 3

Gange om Ugen og ladet dem faa Strandbade mellem den senere

Agent Bodenhofs Plads og Volden, hvorefter de fornøjede sig

med at spille Bold og anden uskyldig Leg. Ellers høres der

ikke om Fornøjelser eller Fester af nogen som helst Art,

heller ikke om mindste Afvigelse fra Spisereglementet ved

højtidelige Lejligheder. Det varede godt en Snes Aar, inden

noget af den Art blev indført. Ganske vist blev det i 1762

fra tyske Kancelli meddelt Direktionen, at et Par Ægtefolk

i Altona havde testamenteret Opfostringshuset to Bankaktier

efter deres Død med den Bestemmelse, at Drengene, Dagen

efter at Renterne blev betalt, hvert Aar skulde nyde 1 Glas

fransk Vin og 4 Sukkerkringler til deres ordinære Mad sam­

men med Informatorerne og de øvrige Folk, der havde Tilsyn.

Direktionen takkede og lovede, at deres Vilje stedse skulde

blive efterlevet „dem til Ære og Amindelse“ . Men Bank­

aktierne kom aldrig, derimod blev der i 1779 sendt 2000 Rd.

til Opfostringshuset i Stedet for, og da var den oprindelige Be-

6

*