Previous Page  109 / 438 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 109 / 438 Next Page
Page Background

89

dette Hus, hvor saa mange unge Børn udi Gudsfrygt og gode

Gjærninger skal læres og undervises.“

Med denne Klage fulgte nogle skriftlige Beretninger fra

forskellige af Betjentene om de skandaløse Optrin, der havde

fundet Sted. Den første er skreven af N. Schmidt „Candidat

en Chirurgie chez monsieur le Chirurgien Berger“ , som han

underskriver sig: „Gestern Abend komt Mons. Jyderup gantz

betrunken in den Speisemeister seine Stube“ , fortæller han.

Først var Jyderup høflig, men siden raabte han op : Er sch . .

Knud Portner og hele Direktionen et Stykke. Siden gik han

op og slog paa Drengene og skændtes med Mons. Abild, der

havde Tilsyn med dem. Der var endnu en Skrivelse fra en

af Tilsynskonerne: Han havde kaldt hende ned og spurgt, om

ingen havde Opsyn med Drengenes Spisning. Hun svarede,

at det var ikke hendes Tur, og da hun bad ham være rolig,

sagde han, at hun var „ein schlechtes Soldatenweib, eine Hure,

Canaille“ og mere af samme Art. „Ich mtiste regard vor

ihm haben, er wäre ein Studiosus. Ich antwortete ihm, ein

braver Soldat, der seinen König getreu dienet, wäre nicht zu

verachten und eben so gut als ein armer Student.“ Han

vilde saa smide hende ud, men Mons. Bødberg, kom og fik

ham bragt ind paa hans Værelse. Ogsaa fra Abild er der

en Beretning om Sagen: „Søndag Aften d: 2 Octbr. 1757 i

min Opvartnings Tid som Lærere kom Mons. Jyderup gaaende

ligesom forvirret gjennem Skolen“ . Han spurgte om Knud

Portner, og da Abild sagde, at han kendte Niels Portner,

ikke Knud Portner (hvormed han mente Forstanderen), blev

han vred og kaldte ham „en Fitte, Cujund, Slyngel og en,

der oppebar Kongens Penge som en Tyv,“ og i et Skænderi

med en af Tilsynskonerne sagde han: „O, I Soldaterkjærling!

Er I andet end en Soldaterkvind? Er der intet Forskjæl paa

en Soldat og en Student?“ Endelig var der ogsaa en ældre

Klage fra Informator Bondesen, der var bleven fornærmet af

ham, fordi han i Forstanderens Nærværelse havde beskyldt

ham for at gøre Uret mod Børnene og havde sagt, at han

ikke havde Opsyn med deres Benlighed.

Allerede Dagen efter, at disse Klager var bleven ind­

sendt, resolverede Direktionen, at „Jens Jyderup straks skulde