![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0109.jpg)
89
dette Hus, hvor saa mange unge Børn udi Gudsfrygt og gode
Gjærninger skal læres og undervises.“
Med denne Klage fulgte nogle skriftlige Beretninger fra
forskellige af Betjentene om de skandaløse Optrin, der havde
fundet Sted. Den første er skreven af N. Schmidt „Candidat
en Chirurgie chez monsieur le Chirurgien Berger“ , som han
underskriver sig: „Gestern Abend komt Mons. Jyderup gantz
betrunken in den Speisemeister seine Stube“ , fortæller han.
Først var Jyderup høflig, men siden raabte han op : Er sch . .
Knud Portner og hele Direktionen et Stykke. Siden gik han
op og slog paa Drengene og skændtes med Mons. Abild, der
havde Tilsyn med dem. Der var endnu en Skrivelse fra en
af Tilsynskonerne: Han havde kaldt hende ned og spurgt, om
ingen havde Opsyn med Drengenes Spisning. Hun svarede,
at det var ikke hendes Tur, og da hun bad ham være rolig,
sagde han, at hun var „ein schlechtes Soldatenweib, eine Hure,
Canaille“ og mere af samme Art. „Ich mtiste regard vor
ihm haben, er wäre ein Studiosus. Ich antwortete ihm, ein
braver Soldat, der seinen König getreu dienet, wäre nicht zu
verachten und eben so gut als ein armer Student.“ Han
vilde saa smide hende ud, men Mons. Bødberg, kom og fik
ham bragt ind paa hans Værelse. Ogsaa fra Abild er der
en Beretning om Sagen: „Søndag Aften d: 2 Octbr. 1757 i
min Opvartnings Tid som Lærere kom Mons. Jyderup gaaende
ligesom forvirret gjennem Skolen“ . Han spurgte om Knud
Portner, og da Abild sagde, at han kendte Niels Portner,
ikke Knud Portner (hvormed han mente Forstanderen), blev
han vred og kaldte ham „en Fitte, Cujund, Slyngel og en,
der oppebar Kongens Penge som en Tyv,“ og i et Skænderi
med en af Tilsynskonerne sagde han: „O, I Soldaterkjærling!
Er I andet end en Soldaterkvind? Er der intet Forskjæl paa
en Soldat og en Student?“ Endelig var der ogsaa en ældre
Klage fra Informator Bondesen, der var bleven fornærmet af
ham, fordi han i Forstanderens Nærværelse havde beskyldt
ham for at gøre Uret mod Børnene og havde sagt, at han
ikke havde Opsyn med deres Benlighed.
Allerede Dagen efter, at disse Klager var bleven ind
sendt, resolverede Direktionen, at „Jens Jyderup straks skulde