108 / 438
b liv e r, paa det nøjeste og bedste, og saaledes som je g d et fo r G u d og
M e n n e s k e r m ed en g o d S am v ittig h e d ka n forsvare, at efterleve a lt det
som foreskrives u d i R e g lem e n te t fo r denne ko n g elig e S tiftn in g , dens
I X A rtic u ls 2 P u n c t og d e ru d i vid e re paaberaabte R e g lem en ts 3die, 4de
5te og 6te P o st. O g v il je g iø v rig t ej alene efterleve alt, h v a d som den
høje D ire c tio n en d v id e re i F re m tid e n k a n finde fo r g o d t at anord n e,
m en en d og væ re fo rn ø je t m ed, n a a r hans E x c e lle n c e P ræ sid e n te n og
de H e r r e r D ire k tø re r som m in foresatte Ø v rig h e d sku lle fo r g o d t b e
fin d e m ig efter k o rt eller la n g T id ig je n at d im itte re , saasom je g ik k e
til visse A a r eller T id som In fo rm a to r v e d denne S tiftn in g er antagen.
S a a sandt hjæ lpe m ig G u d og hans h e llig e O rd .
K jø b e n h a v n d. 18. D e c b r. A n n o 1755.
J
acob
A
bild
.
De fleste af Informatorerne faar et godt Lov og tilfreds
stillede de Tiders Krav til Børneopdragere, eller Børneop-
tugtere, som det maaske snarere kunde hedde dengang. Dog
var Direktionen uheldig i Valget af et Par af de første In
formatorer, hvad der imidlertid havde den gode Følge, at
den herefter traf Foranstaltninger, der kunde betrygge mod
Lheld i Fremtiden, og i Virkeligheden er de tre Afskedigelser,
der straks maatte foretages, enestaaende i Opfostringshusets
lange Levetid.
Den første, der fik sin Afsked, var Jens Jyderup, der
var bleven ansat den 11. Maj 1756. Han har ikke været noget
fredeligt Menneske; thi kort efter hans Ansættelse maa Di
rektionen give Informatorerne Tilhold om at vise Hørighed,
Flittighed og Endrægtighed, ligesom der blev foreholdt dem
nogle Fejl i deres „Omgang“ . A t dette skyldes Jens Jyde
rup, er man berettiget til at slutte af, hvad der siden skete.
Thi i Efteraaret 1757 sendte Forstanderen en Klage til Di
rektionen, der begyndte saaledes: „Det gjør mig meget ondt
at fremføre Klagemaal over et fattigt og usselt Menneske“ ,
men han anser det for sin Pligt at meddele, „at den her
værende Informator Jens Jyderup hans Opførsel og Forhold
ikke er anstændig eller taalelig, men ilfærdig, rasende og saa
ufornuftig, at den ikke har Lighed med et forstandig Men
neske langt mindre med en Guds Ords Lærere, hvis Pligt
det er at være et godt Exempel for andre og især her ved