113 / 329
— 109 —
forklare, at Understøttelsesforeningens Indtægter ikke have holdt
Skridt med Befolkningens Tilvækst, ja at de ordinære og extraordi-
nære Bidrag endog i de senere Aar have været jævnt tilbagegaa-
ende. Det er derfor heldigt, at der nu byder sig en Lejlighed til at
indprente Offentligheden, hvor uundværlig denne Forening er bleven
som Led i Hovedstadens Velgørenhed, og hvor stor Nytte den lige fra
første Færd har gjort, dels ved at
hjælpe de Fattige over de trange
Tider, naar Sygdom og Forsørge
rens Død eller Vintren med dens
Arbejdsløshed har bragt dem i den
yderste Nød, dels ogsaa ved at paa
virke dem moralsk, netop ved gen
nem de Betingelser, den stiller for
sin Hjælp, at tvinge dem til at føre
en ærlig Kamp for Eksistensen. Det,
Offentligheden atter skal erkende,
er med andre Ord, at det er nød
vendigt i en Storstad som Kjøben
havn at have en Institution, der er
tilstrækkelig vel forsynet med Mid
ler til at hjælpe dem, der ved Fattig
dom ere komne paa Livets Skygge
side for kortere eller længere Tid,
og som samtidig har fornuftige Principer for Uddelingen af sine Midler.
En saadan Forening maa ikke være tvungen til altid at skulle se paa
Skillingen; der er mangfoldige Lejligheder, hvor der baade skal an
vendes 100, maaske 2—300 Kr. eller mere paa een stræbsom Familje
for at bringe den i Vej efter Forsørgerens Sygdom eller Død, medens en
mindre Hjælp er uden virkelig Nytte. Men dette er Foreningen ikke i
Stand til, naar Offentligheden svigter den med Bidrag. ... Naar de
Manges Bidrag derimod forenes, kan der gives saa store Beløb, som i
hvert enkelt Tilfælde er nødvendigt, og Hjælpen bliver derved en Hjælp
til Selvhjælp, Familjen sættes i Vej og kan derved atter bringes paa
Fode, saa at den i Fremtiden kan forsørge sig selv. Det er denne For
CHR. DORPH