FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 106 —

enkelte Personer og det Bidrag, der her var Tale om. Naar han stemte

for Bevillingen, var det netop, for at Foreningen i forøget Cirad skulde

blive i Stand til at hjælpe enkelte Personer. En Institution som De

Fattiges Kasse kunde ikke gennemføres paa en Studs, men den vilde

være en heldig Form for en Virksomhed, hvortil der var Trang, og det

vilde derfor være ønskeligt, om Kommunen søgte at faa Lovgivnings

magtens Samtykke dertil.

Heroverfor hævdede Borgmester

Borup,

at hvad der var udrettet

af Understøttelsesforeningen, langt overgik, hvad en fri Fattigkasse

vilde have udrettet. En saadan vilde sikkert have svækket Velgøren

heden i Kjøbenhavn, og han ansaa det for meget tvivlsomt, om

Tanken om at oprette en Institution som De Fattiges Kasse i Kjøben

havn lod sig realisere, og om dens Gennemførelse vilde være heldig.

Overretsassessor, Dr. jur.

N. K

P■Lassen

(den senere Justitiarius

i Højesteret) fandt Sammenstillingen med Bidragene til De Fattiges

Kasse træffende, idet Understøttelsesforeningen i Kjøbenhavn var den

eneste Forening, der havde et almindeligt velgørende Formaal paa

samme Maade som De Fattiges Kasse, og den kunde derfor ikke sættes

i Klasse med andre Foreninger.

Ved Afstemningen blev Forslaget om at bevilge Tilskuddet for

kastet med 18 Stemmer mod 14, og hermed blev den tynde økonomiske

Traad overskaaret, der nu i seks Aar havde været knyttet mellem Kjø

benhavns Kommune og den Forening, som i det Omfang, hvori dens

begrænsede Midler gjorde det muligt, udfoldede Bestræbelser for at

fritage Folk fra at komme ind under det offentlige Fattigvæsen. Borg

mester

Jacobi

havde under Diskussionen om denne Sag i Modsætning

til sin Forgænger i Embedet kun ret køligt forsvaret Tilskuddets For

nyelse, og der blev nu ikke foreløbig gjort noget Skridt hverken fra

Foreningens eller Kommunens Side for paany at knytte den bristede

Traad. Mange Aar skulde hengaa, før dette skete.

I dette Aar valgtes Nationalbankdirektør, Etatsraad

R. Strøm

til

Foreningens Formand, og Overretssagfører

Th. Mørck

samt Adjunkt

Chr. Dorph

til Næstformænd i Foreningen. Da Adjunkt

Dorph

i 1897

trak sig tilbage, blev han afløst af Grosserer

Victor Høffding

som Næst

formand.