FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 102 —

Først i Anledning af et Andragende af 8. Marts 1893 fra

De sam

virkende Fagforeninger i Kjøbenhavn

om af Kommunens Kasse at yde

Hjælp til forskellige velgørende Institutioner og Foreninger sigtende til

at lindre den overhaandtagende Nød. som den omfattende Arbejdsløs

hed i Forbindelse med den strenge Vinter havde fremkaldt, navnlig

ved Hjælp til Betaling af resterende Husleje og til Indløsning af nød

vendige Seng- og Qangklæder

samt Værktøj. Det var med Hen

blik paa de af Kommunalbestyrel

sen tidligere fremsatte Indvendin

ger imod at imødekomme Andra

gender af den Art udtrykkelig an

ført i Andragendet, at de fleste vel

gørende Institutioner her i Byen

paa det Tidspunkt savnede til

strækkelige Midler til at yde Hjælp

i fornødent Omfang.

Magistraten mente dog ikke,

at det kunde anses for rigtigt at

imødekomme Andragendet, og ind

skrænkede sig til at foreslaa dét

taget til Efterretning. Ogsaa ved

denne Lejlighed fremskaffede Ma

gistraten en Del statistiske Oplys

ninger, der dog ikke synes at have været mere fyldestgørende til Be

dømmelse af Spørgsmaalet om, hvorvidt der herskede ekstraordinær

Nød, end de i 1878 fremskaffede (pag. 72).

Under Sagens Behandling i Borgerrepræsentationen den 10. og

24. April 1893 fremhævede

J. Jensen

(den nuværende Overpræsident i

Kjøbenhavn) bl. a., at han ikke kunde dele den af Magistraten frem

satte Anskuelse, at Kommunen ikke kunde indlade sig paa at støtte

Arbejdsløse ekstraordinært, d. v. s. udenfor det almindelige Fattig

væsen, da den saa vilde svække den private Velgørenhed. Det kunde i

hvert Fald ikke gøres gældende paa dette Tidspunkt af Aaret, da de

velgørende Institutioner delvis havde standset deres Virksomhed af

TH. WESSEL