104 / 329
— 100 —
Det pag. 87 nævnte i 1886 ydede
Tilskud fra Kommunen til For
eningens Administrationsudgifter
var kun bevilget for et Aar. Uagtet
de planlagte ekstraordinære Foranstaltninger som nævnt ikke kom til
at træde i Virksomhed, indgav Foreningen dog i hvert af de følgende
Aar Andragende om Fornyelse af Tilskuddet. Medens dette uden
Vanskelighed opnaaedes ogsaa i de følgende to Aar, rejste der sig
Modstand allerede det fjerde Aar, der ansøgtes om det. I Borger
repræsentationens Møde den 24. Februar 1890 gjorde særlig Oberst
E.
/.
Sommerfeldt
sig til Talsmand for denne Modstand, idet han hen
viste til, at Forsamlingen, da Spørgsmaalet om særlige Foranstaltninger
til Afhjælpning af ekstraordinær Nød kom for første Gang i 1885—86,
enstemmig havde indtaget det klare Standpunkt, at al Nød fra Kom
munens Side burde afhjælpes ad den regulære Vej gennem Fattig
væsenet, og at man ikke burde anvende Kommunens Midler paa en
saadan Maade, at Anvendelsen kom udenfor Kommunens Kontrol.
Dette Standpunkt havde man imidlertid fraveget, da Kjøbenhavns
Understøttelsesforening fandt den Form at andrage om et Beløb af
10 000 Kr. som Bidrag til dens Administrationsudgifter. Om man gav
Beløbet til Administrationen eller til Uddeling, var en ren Formsag, saa
meget mere som det vel kunde forudsættes, at en Administration, der
virkede udelukkende ved frivillige Bidrag, ikke kunde koste 10 000 Kr.
1 Virkeligheden var der i 3 Aar givet 10 000 Kr. aarlig til en ukon
trolleret Understøttelse.
Borgmester
Knudsen
imødegik dette og anbefalede varmt at forny
Tilskuddet. Hvad det forlangte Beløbs Størrelse angik, havde han det
Indtryk, at det ikke var nogen forholdsvis stor Sum, der anvendtes til
Understøttelsesforeningens Administration. Det var ham bekendt, at
Kjøbenhavns Understøttelsesforening lededes med megen Omhu, og at
der ikke i nogen Henseende anvendtes Beløb, som burde eller kunde
spares. Det maatte erindres, at det helt igennem var private Kræfter,
der virkede i denne Forening, og det kunde ikke forlanges, at de foruden
at anvende Tid og Arbejde ogsaa skulde paatage sig store Udgifter.
Naar denne Forening nu kom til Kommunen og atter anmodede om et
Tilskud, var der efter hans fulde Overbevisning god Grund til at række