Previous Page  104 / 329 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 104 / 329 Next Page
Page Background

— 100 —

Det pag. 87 nævnte i 1886 ydede

Tilskud fra Kommunen til For­

eningens Administrationsudgifter

var kun bevilget for et Aar. Uagtet

de planlagte ekstraordinære Foranstaltninger som nævnt ikke kom til

at træde i Virksomhed, indgav Foreningen dog i hvert af de følgende

Aar Andragende om Fornyelse af Tilskuddet. Medens dette uden

Vanskelighed opnaaedes ogsaa i de følgende to Aar, rejste der sig

Modstand allerede det fjerde Aar, der ansøgtes om det. I Borger­

repræsentationens Møde den 24. Februar 1890 gjorde særlig Oberst

E.

/.

Sommerfeldt

sig til Talsmand for denne Modstand, idet han hen­

viste til, at Forsamlingen, da Spørgsmaalet om særlige Foranstaltninger

til Afhjælpning af ekstraordinær Nød kom for første Gang i 1885—86,

enstemmig havde indtaget det klare Standpunkt, at al Nød fra Kom­

munens Side burde afhjælpes ad den regulære Vej gennem Fattig­

væsenet, og at man ikke burde anvende Kommunens Midler paa en

saadan Maade, at Anvendelsen kom udenfor Kommunens Kontrol.

Dette Standpunkt havde man imidlertid fraveget, da Kjøbenhavns

Understøttelsesforening fandt den Form at andrage om et Beløb af

10 000 Kr. som Bidrag til dens Administrationsudgifter. Om man gav

Beløbet til Administrationen eller til Uddeling, var en ren Formsag, saa

meget mere som det vel kunde forudsættes, at en Administration, der

virkede udelukkende ved frivillige Bidrag, ikke kunde koste 10 000 Kr.

1 Virkeligheden var der i 3 Aar givet 10 000 Kr. aarlig til en ukon­

trolleret Understøttelse.

Borgmester

Knudsen

imødegik dette og anbefalede varmt at forny

Tilskuddet. Hvad det forlangte Beløbs Størrelse angik, havde han det

Indtryk, at det ikke var nogen forholdsvis stor Sum, der anvendtes til

Understøttelsesforeningens Administration. Det var ham bekendt, at

Kjøbenhavns Understøttelsesforening lededes med megen Omhu, og at

der ikke i nogen Henseende anvendtes Beløb, som burde eller kunde

spares. Det maatte erindres, at det helt igennem var private Kræfter,

der virkede i denne Forening, og det kunde ikke forlanges, at de foruden

at anvende Tid og Arbejde ogsaa skulde paatage sig store Udgifter.

Naar denne Forening nu kom til Kommunen og atter anmodede om et

Tilskud, var der efter hans fulde Overbevisning god Grund til at række