100 / 329
nye Bestemmelse: »Som Regel kunne arbeidsdygtige Forsørgere højest
faa Hjælp een Gang, naar de ikke, saavidt muligt, ere Medlemmer af
en Sygekasse.« Dernæst begrænsede man den vedvarende Hjælp til
Gamle og Svagelige til de Tilfælde, hvor det nogenlunde sikkert kunde
skønnes, at de ikke inden kortere eller længere Ild maatte ty til det
offentlige Fattigvæsen. Endelig begrænsede man Adgangen til at faa
Hjælp for dem, der af det offentlige
Fattigvæsen havde faaet Hjælp,
som atter var ophørt, idet man nu
fastslog, at saadanne kun
ganske
undtagelsesvis
kunde faa Hjælp af
Foreningen og navnlig kun, forsaa
vidt det
sikkert
kunde antages, at
der ikke var Fare for, at den Træn
gende paany maatte ty til Fat
tigvæsenet. Det bestemtes der
hos, at Hjælp i saadanne Tilfæl
de kun burde ydes efter Samraad
med Fattigvæsenet (Distriktsfor-
standeren).
I
Reglerne om Hovedbestyrelsen
indførtes en ny Bestemmelse om
et særligt Udvalg paa tre Medlem
mer til at forberede og lede det aar-
lige Valg af Formand og Næstformænd i Hovedbestyrelsen. Man op
hævede derimod følgende Bestemmelse i de første Vedtægter: »For
retningsudvalgets Medlemmer skulle af og til være tilstede i de for-
skjellige Afdelingers Bestyrelsesmøder og derpaa give Meddelelse til
Hovedbestyrelsen om, hvad der erfares paa disse«, en Bestemmelse,
der i og for sig maatte synes gavnlig og fremmende for Samarbejdet
indenfor Foreningen.
Med Hensyn til
Reglerne om Pengevæsenet
sporer man i de første
Vedtægter i nogen Grad det Beskatningsmoment, som man indenfor
nogle af Sogne-Understøttelsesforeningerne havde fremhævet saa
stærkt, navnlig paa Christianshavn og Frederiksberg, (pag. 33)
— 96 —
CAMILLUS NYROP