FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 99 —

interessere sig stærkt for Foreningens Arbejde tillige stillede strenge

Krav med Hensyn til Betingelserne for at faa Hjælp af Foreningen.

Iøvrigt maa de skærpede Regler ses som et Udslag af Bestræbelser for

at gøre Uddelingen af Foreningens tilbagegaaende Indtægter saa ret

færdig som mulig.

I Efteraaret 1878, da de ekstraordinære Foranstaltninger i Anled

ning af Arbejdsløsheden var ophørt, og der var Spørgsmaal om For

eningens Forhold til de alene paa Grund af Arbejdsløshed Trængende,

havde Foreningen blot fastslaaet, at man maatte bort fra de Afvigelser

fra Vedtægterne, der havde fundet Steci den foregaaende Vinter under

den da rejste Arbejdsløshedsbevægelse, og paany betragte Arbejds

løshed som enhver anden Trangsaarsag. Ligesom man da ikke havde

opstillet særlige Begrænsninger i Adgangen til at faa Hjælp for dem,

der var kommen i Trang paa Grund af Arbejdsløshed, saaledes blev de

fire sidste af de foranstaaende Regler enten helt ophævet eller væsent

lig mildnet ved den næste Hovedrevision af Foreningens Vedtægter,

der fandt Sted i 1908 (pag. 137). Reglen om Enker med flere Børn blev

saaledes ophævet og erstattet med en Regel om, at Mødre med Børn

fortrinsvis bør hjælpes. Bestemmelsen om Arbejdsløshed blev dog

bibeholdt ogsaa ved denne Lejlighed.

Medens Talen er om Foreningens Vedtægter, skal endnu nævnes,

at der paa et den 18. December 1891 afholdt Foreningsraad blev ved

taget følgende Tilføjelse til Grundreglerne: »Ingen kan understøttes,

samtidig med at han modtager Alderdomsunderstøttelse efter Lov af

9. April 1891.« Bestemmelsen skyldes den Omstændighed, at Loven

gjorde det til Pligt for Kommunerne i Understøttelse at give, »hvad der

til enhver Tid behøves til den Understøttedes og Familjens nødvendige

Underhold eller til Kur og Pleje i Sygdomstilfælde.« Under Hensyn

til, at man navnlig paa det Tidspunkt ikke havde nogen Sikkerhed for,

hvorledes Kommunen vilde udføre denne Bestemmelse, blev der paa

Foreningsraadet af Vekselerer

A. F. Lamm

stillet et Ændringsforslag

gaaende ud paa, at Forslaget skulde affattes saaledes: »/

Reglen

kan

ingen ...«, hvilket Ændringsforslag imidlertid blev forkastet, og først

ved Hovedrevisionen i 1908 fik Reglen denne mildere Affattelse

(pag. 137).