FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 104 —

Loven om Alderdomsunderstøttelse formentes at ville medføre en For

mindskelse af Foreningens Udgifter, været nogen Stemning for at af-

slaa Andragendet, men det var dog, da nævnte Lov først var traadt i

Kraft den 1. Januar 1892, bleven vedtaget at yde Bidraget »endnu for

denne Gang«, idet man derved havde villet tilkendegive, at Sagen even

tuelt næste Gang burde optages til en mere alsidig Drøftelse, naar man

kunde overse Betydningen for Foreningen af nævnte Lov. Forholdet

stillede sig nu i Virkeligheden saaledes, at Foreningens Understøttelser

blot var flyttet noget over fra de Gamle, der hidtil havde faaet Hjælp,

men nu nød Alderdomsunderstøttelse, til andre Trængende, som For

eningen tidligere havde maattet nægte Hjælp eller yde en mindre

Hjælp end ønskeligt, fordi Midlerne ikke strakte til. Under disse Om

stændigheder samt i Betragtning af, at Foreningen bidrog væsentlig til

at formindske Kommunens Udgifter til Fattigvæsenet, havde Magistra

ten, dog kun med 4 Stemmer mod 4, idet 1 ikke stemte, og Overpræsi

dentens Stemme gjorde Udslaget, for sit Vedkommende besluttet atter

at bevilge Andragendet, og Borgmester

Jacobi

udbad sig nu i Henhold

hertil i en Skrivelse af 25. April 1893 »Meddelelse om, hvorledes den

ærede Borgerrepræsentation stiller sig til Sagen.«

I Borgerrepræsentationen motiverede Borgmester

L. Borup

Magi

stratens Mindretals Stilling til Sagen. Mindretallet var fuldstændig

enig med Flertallet i, at Kommunen skyldte Kjøbenhavns Understøt

telsesforening meget, og at man maatte have stor Interesse for dens

Virksomhed, men man ansaa det ikke for rigtigt, at man stillede sig

anderledes i denne Sag, end man plejede at gøre i lignende Tilfælde.

Bidraget var første Gang givet under de ganske særegne Forhold, der

herskede i 1886—87, og under den Forudsætning, at Foreningens Admi

nistrationsudgifter vilde blive betydelig forøget ved den ekstraordinære

Virksomhed, som det var Tanken, at Foreningen skulde paatage sig.

Men da dette ikke blev Tilfældet, havde Kommunen i de senere Aar i

Virkeligheden væsentlig afholdt Foreningens Administrationsudgifter.

Allerede for flere Aar siden var der rejst Tvivl om Rigtigheden af dette

Tilskud, og Aaret i Forvejen tog man stærkt Forbehold, men vilde dog

afvente Virkningen af Alderdomsforsørgelsen, der antoges at ville med

føre en betydelig Mindreudgift for Foreningen. Som Forholdene nu