— 103 —
Mangel paa Midler. Han ansaa det for at være formaalstjentligt og
stemmende med Kommunens Økonomi at tilstaa Understøttelser ogsaa
udenfor Fattigvæsenet. Alt, hvad Kommunen for Tiden gjorde i den
Retning, indskrænkede sig til, at den ydede et Bidrag til Understøttel
sesforeningens Administration, men denne Forening bestemte selv,
hvem den vilde understøtte, og det beroede paa Omfanget af de Midler,
den raadede over, i hvilken Udstrækning den kunde yde Understøttelse.
Borgmester
Jacobi
ansaa det ikke for rigtigt, at Kommunen indlod
sig paa at lindre en saadan Nød paa anden Maade end gennem Fattig
væsenet, Alderdomsforsørgelsen og andre hidtil benyttede Former for
Understøttelse, idet Kommunen maatte rette sig efter de bestaaende
Lovregler, hvad enten man fandt dem rigtige eller ikke.
Herman Trier
henviste heroverfor til, at den Tanke at holde
Folk oppe gennem Hjælp fra Kommunens Side udenfor Fattigvæsenet
forlængst var gennemført udenfor Kjøbenhavn, særlig i Landkom
munerne, gennem De Fattiges Kasse, hvis Midler navnlig tilvejebragtes
ved Tilskud fra Kommunerne, og det fortjente i hvert Fald Overvejelse,
om man ikke ogsaa i Kjøbenhavn i Stedet for at henvise Trængende til
en enkelt privat Forening, burde lade Kommunen organisere en saadan
Kasse og have Haand i Hanke med den. Det var naturligt, at Tanken
om en saadan Institution kom frem, naar man mente af Retfærdigheds
hensyn ikke at burde hjælpe til en begrænset Tid, fordi man ikke
kunde hjælpe hele Aaret igennem. Understøttelsesforeningen havde
næppe kunnet hjælpe i det fornødne Omfang, da den havde for faa
Midler til sin Raadighed. Den Opgave at holde Folk fri af Fattig
væsenet vilde atter og atter paatrænge sig for Kommunen, indtil den
blev løst, og den Indvending derimod, at Lovgivningen traadte hin
drende i Vejen, var — bortset fra, om den var rigtig, — i Virkeligheden
intetsigende, thi der kunde gives nye Love, og Kommunen kunde selv
bane Vejen herfor. Sluttelig vedtoges Magistratens Indstilling med alle
Stemmer mod 6.
Den anden Anledning var et Andragende af 8. Februar 1893 fra
Kjøbenhavns Understøttelsesforening
om Fornyelse af det nu igennem
seks Aar ydede Tilskud paa 10 000 Kr. til Bestridelse af dens Admini
strationsudgifter. Der havde Aaret i Forvejen under Hensyn til, at




