136 / 204
101
ledsagede det med en Biographi af Forfatteren til det. Han
fik Hjælp hertil af Justitsraad J. A. Bølling, som dengang
var anden Sekretær ved det store kongelige Bibliothek.
Aaret efter begyndte jeg min Virksomhed i dette Bibliotheks
Tjeneste, og jeg hørte da tidlig Tale om den i sin Tid saa
berømte danske Lærde. Det varede ikke mange Aar før min
Interesse for Johan Rode voxede, og jeg tilstaar, at hertil
bidrog ikke lidet, at jeg lærte at kjende det smukke Forhold,
Rode havde staaet i til Ole Worm, hvem jeg tæller blandt
mine Forfædre paa min Morfaders Side, og jeg saa, hvorledes
Rode er bleven omtalt af Pieter Burman den Ældre, med
hvem jeg er i Slægt paa min Mormoders Side, — der kom
for mig noget Personligt med i den Undersøgelse, jeg satte
mig for at sætte i Gang. Dertil kom saa, at jeg snart efter
kom til at beskjæftige mig med Danmarks Historie i det
17. Aarhundrede, og da følte mig paa en underlig Maade
greben ved at læse de mange Navne paa Mænd, som paa
den ene eller den anden Vis have spillet en Rolle i mit
Fædrelands Historie i hint Aarhundrede, hvilke jeg fandt
skrevne i Rodes Stambog; — denne har siden den Tid altid
ligget for mig paa min Arbejdsplads i Bibliotheket. Jeg be
sluttede at forfatte en Levnetsbeskrivelse af Johan Rode og
samlede efterhaanden et meget betydeligt Materiale hertil, —
saaledes udskrev jeg hele Stambogen, ordnede Navnene
chronologisk med Tilføjelse af Tankesprogene, og overførte dem
saa i en Bog, der kan tjene til Manuskript ved en mulig Ud
givelse af den, — og jeg søgte og fik (1877) Oplysninger om
Rode fra Statsarkivet i Venedig ved dettes dalevende, saa
imødekommende Forstander Hr. Bartolomeo Cecchetti. Men
jeg har ikke helt kunnet tilegne mig Rodes Symbolum:
»nunquam animo divisus,« thi Embeds-Pligter og -Studier
have atter og atter bragt lange Standsninger ind i Rode-