134 / 204
99
I et Skrift af en tydsk Forfatter J. V. Wigand, der ud
kom 1678, siges om Rode?6, at han »nød stor Anseelse
overalt, især i Italien, men at han, paa Grund af sit ved
varende Ophold i Padua, blev forglemt af sine danske
Landsmænd.« Dette er noget for stærkt sagt, men det blev
dog som et Slags Propheti for Fremtiden. Erik Pontoppidan
fortalte nemlig 174097, at Rode ikke var en Kjøbenhavner,
men at han var født i Adserballe Præstegaard paa Als og
var en Præstesøn. Da Pontoppidan havde været Præst paa
Als og da der i det 17. Aarhundrede paa Als havde levet
flere Præstefamilier med Navnet R/zode, i Adserballe, Kettinge,
Tandslet, saa fæstede man Lid til hvad Pontoppidan havde
sagt, og det blev for det store Publikum fastslaaet, da Jens
Worm 1773 optog Meddelelsen om, at Rode var en Alsing,
i sit fortjenstfulde og ellers saa paalidelige Værk: Lexikon
over danske, norske og islandske Lærde?8. Worm meddelte
tillige, at Rode allerede fra 1614 levede i Padua, og disse
urigtige Efterretninger ere bievne gjentagne i danske Skrifter
indtil den nyeste Tid, — i de faa danske Skrifter, i hvilke
Rode er bleven omtalt, thi det er meget sjælden, at han er
bleven draget frem i Danmark??. Men det underlige Tilfælde
fremkom ved Pontoppidans fejlagtige Notits, at Johannes
Moller ikke optog Johan Rode i sit Værk »Cimbria litterata,«
fordi han var født i Kjøbenhavn og følgelig ikke hørte
Cimbria til, og at Rasmus Nyerup ikke optog Kjøbenhavneren
Rode i sit og Krafts danske Forfatterlexikon, 1820, fordi han
var født paa Als og Als »ikke hører til Danmark100.«
Medens Rode saaledes paa en Maade er bleven glemt i
sit Fødeland, er han derimod bleven mindet i Padua endnu
i dette Aarhundrede.
1
en Festtale holdt ved Universitetet
der af Professor i Anatomi Floriano Caldani den 25. Novembei
1827, som er en Lovtale over Universitetet, finder man blandt
de mange berømte eller fremragende Mænd, der have været
7*