135 / 204
100
knyttede til det, blandt Botanikerne nævnet: »il eruditissimo
Rodio,01.«
Da Rodes nu saa vel kjendte Landsmand og Byesfælle
Etatsraad L. Brandes efter at have afsluttet sit lægeviden
skabelige Studium ved Kjøbenhavns Universitet foretog en
Studierejse til Udlandet, oplevede han en Hændelse i Italien,
som med hans Tilladelse omtales her. Paa Grund af en
ufuldstændig Pasvisering blev han nødsaget til at blive en
Dag over i Padua. Han besøgte da Kliniken for at bivaane
en klinisk Forelæsning, og da Professoren havde faaet at
vide, at der var en ung dansk Læge tilstede, henvendte han
nogle Ord til de Tilstedeværende, i hvilke han mindede disse
om, at mange unge Danske i tidligere Tider havde været
Padua-Universitetets Alumner, og at flere af disse Mænd
endnu havdes i venlig Erindring, idet deres Navne kunde
læses paa Æres-Tavlerne, som vare ophængte paa Univer
sitetet.
Han vilde nu meddele sine Tilhørere, at der idag
var tilstede iblandt dem en ung Læge fra Danmark, og han
vilde af Hensyn til ham idag holde den kliniske Forelæsning
paa Fransk. Han bød den danske Læge Velkommen og talte
i det franske Sprog. Og efter Forelæsningen stillede han to
Studenter til den danske Mands Raadighed, for at de kunde
ledsage ham og forevise ham Universitetet. En Meddelelse om
denne fine Opmærksomhed fortjener en Plads ved Slutningen
af Rodes Biographi; thi ingen dansk Mand har studeret i
længere Tid i Padua end han, og der kan ikke nævnes
nogen dansk Mand, som med større Hengivenhed har knyttet
sig til Padua-Universitetet end Johan Rode.
Den Forfatter, som sidst har skrevet Noget udførligt om
Rode, er den hamburgske Lærde, Dr. jur. F. L. Hoffmann,
der 1856 udgav Rodes ovenfor omtalte Bibliotheks-Votum og