130 / 204
95
(Schoppe). Mon man af disse Bemærkninger tør drage nogen
Slutning i den Retning, at Rode nærmest hyldede Calvins
Lære? Worm maa dog have havt en bestemt Tanke, hvor
for han nedskrev denne Notits, som dog vistnok ikke kan
gjælde Vesling alene, og Rode kan allerede fra Herlufsholms
Skole, maaske fra Omgang med sin Onkel Professor Venusinus,
senere fra Ophold i Herborn og i Marburg have modtaget
Indtryk, som gik henimod Calvinismen, og de have kunnet
blive bestyrkede under Opholdet i Basel. Willum Worm
fortæller, at Rode hver Søndag læste Hieronymus’s Breve —
han havde gjennemlæst dem tre Gange — , Lactantius og
Arnobius, ikke for den latinske Stils Skyld og for Antikvi
teternes Skyld, men fordi han vilde lære disse Forfattere at
kjende og trænge ind i dem.
Da Rode i Aaret 1625 var i Rom skrev han den
26. Marts i sin Rejsefælle, Axel Juels Stambog sit Navn og
Ordene: »Candide et Constanter. Nunquam animo divisus,«
hvilke sidste Ord omtrent kunne gjengives saaledes paa
Dansk: »Vær aldrig splittet i din Sjæl.« Det er næppe til
fældigt, at Rode har sat disse Ord som et Symbolum for
sig, thi de maa vist indeholde noget af hans Livsbetragt
ning. Han har nemlig skrevet dem gjentagne Gange senere,
1638 i Peder Charisius’s, 1641 i Henrik Fuirens og i Thomas
Fuirens, 1657 i Willum Worms Stambøger?1. Kunne vi nu
ogsaa, efter hvad vi kjende til hans Livs Førelse, finde hin
Tanke afspejlet deri? Hans Hjertes inderste Gjemme er
forblevet lukket for Efterslægten, saa at det er vanskeligt at
give Svar paa dette Spørgsmaal; men efter hvad vi vide om
hans Virken, om hans Handlinger, maa det nok være tilladt
at sige, at der i én Retning gaar noget helt igjennem ham,
thi han har samlet sig helt om Videnskaben og har aldrig
svigtet den, ja, han har i den Grad omfavnet Videnskaben,
at han tre Gange har sagt Nej til hædrende Tilbud om