125 / 204
og den Maade, paa hvilken de tiltale ham, vidner om, at
han i Sandhed har været Meget for dem.
De, som vilde
uddanne sig som Læger, fandt i ham en kundskabsrig og for
standig Vejleder, der sad inde med stor Erfaring. De, som i
Almindelighed søgte Uddannelse, vendte sig ikke omsonst til
ham, der havde set mange Lande og lært mange Mennesker
at kjende, og som fra den klassiske Literatur, der for ham
var Grundlaget for al sand Dannelse, kunde hente ædle og
sunde Tanker og rene Læresætninger til Fremme af de
Unges Udvikling. De, som ønskede hans Hjælp, naarde vilde
rejse videre i det skjønne Italien, til Verdens Hovedstad, til
Rom, kunde være sikre paa en god Modtagelse her, naar
de havde Anbefalings-Breve fra Johan Rode. Og herpaa er
der bevaret et højst interessant Vidnesbyrd.
Der levede
nemlig dengang i Rom en meget anset Mand, Cassiano dal
Pozzo, Kommandør af St. Stephans Ordenen, født mod
Slutningen af det 16. Aarhundrede, død 16579°.
Han var
Kunstelsker, Kunstnernes Beskytter, — bekjendt er saaledes
hans Forhold til Maleren Nic. Pousin — , han havde rige
Samlinger af Kunstsager, Antikviteter, Mønter og Medailler,
og Fortegnelsen over disse Ting udgjorde 24 Bind i Folio,
han var en Mæcenas af første Rang.
Med ham var Rode
tidlig kommen i Forbindelse, og det var nu Rode en Glæde
at hjælpe til, at dal Pozzos Hus kunde blive aabnet for hans
unge Venner. Blandt de utallige Breve, som denne Mæcenas
har modtaget og som endnu ere bevarede, findes ikke mindre
end 267 fra Rode, fra Februar 1636 til Oktober 1657,
gjennem hvilke han introducerer sine unge Landsmænd og
de unge Fremmede, som ønskede hans Ord, for den romerske
Magnat. Brevene ere skrevne paa Italiensk, og findes med
de øvrige dal Pozzo’ske Papirer i Arkivet dei Principi della
Cisterna i Turin, der ejes af Kronprinds Amadeo af Italien.
Rodes Breve ere — ved Bistand af Arkivar B. Cecchetti i
9 0