122 / 204
§7
er udkommen i Frankfurt, er ikke af mig.
Derom under
retter jeg alle mine Bekjendte, for at jeg ikke skal tage
Skade paa mit gode Navn og Rygte.«
Som det undertiden er gaaet Læger, at de føres hen til
archæologiske eller bibliothekariske Sysler (som f. Ex. Ole
Worm og hans Søn Willum Worm), saaledes gik det Rode,
og det er nok muligt, at han er bleven mest beundret som
Philolog. Ogsaa i sine philologiske Studier viste han Grun
dighed, men tillige Forsigtighed med at lade Noget komme
frem fra sin Haand.
Hans Venner bleve ofte utaalmodige
over at det gik saa langsomt med hans Arbejder. Men han
kunde svare med de Ord, han skrev til Ole Worm i6258V
»Du veed, hvorledes det gaar dem, der skynde sig i en La-
byrinth, jo mere de ile fremad, desto mere forvilde de sig i
dens Gange. Thi der kommer ingen Orden i det, som jages
afsted. Lad andre, om det lyster dem, styrte sig ind i dette
Epikurs tomme, endeløse Chaos. Jeg holder det visselig
svævende
(/¿EtéwQog
sum) i de fleste Ting; thi jeg vil ikke let
sende Noget ud i Literaturen for de Lærdes Øjne i vor Tids
alder, i hvilken der syndes saa gruligt ved daarlige Skrifter.«
Dette er sagt i Anledning af hans Celsus-Studier, som fyldte
hans halve Liv, og som dog kun naaede til en rig Samling
af variantes lectiones og et stort Celsus-Lexikon.
Kolfinck
sagde 1664, at Rode ikke var nogen god Latiner (»paucæ
Latinitatis«). Denne Dom om ham er ikke helt urigtig, thi
det er ikke altid let at forstaa hans latinske Stil, der meget
minder om den Lipsiusske Periode, som netop faldt i Rodes
Ungdom.
Men desuden, filede Rode paa sin Stil, som det
endnu kan ses af bevarede Klader til nogle af hans Breve
til Ole Worm86, og en saadan Filen kan ofte være til Skade.
Fik de Lærde ikke mange Skrifter fra Rodes Haand, saa fik
de dog Vidnesbyrd om hans store Lærdom, om hans udstrakte
Læsning i den gamle græske og latinske Literatur, og om