123 / 204
hans Kritik. Og det var fuldt saa meget i den philologiske
som i den medicinske Verden han talte Venner, hvis Navne
vare vel kjendte over hele Europa dengang somnu, Mænd
som Daniel Heins og hansSøn Nicolaas Heins,
Isac Voss,
Joh. Fr. Gronov, Kaspar Barth, Jan Gruyter (Gruterus),
Lucas Holstein, Athan. Kircher, Leone Alacci, Gaspar Sciop-
pius og mange andre.
Rodes kritiske Sands fandt ogsaa Anvendelse ved Be
dømmelse af digteriske Frembringelser, og han havde Ord for
at være en fin Smagsdommer. Det er netop et saadant Ud
tryk, som en dansk Mand bruger om Johan Rode, nemlig
Niels Andersen Wandstad; han fortæller i sit Levnet, at han
og hans unge Rejsefæller den 5. Oktober 1657 kom til Padua,
og siger saa: »her glimrer vor Landsmand Rhodius, hvis
dybe Lærdom Italienerne beundre, og hvem de betragte som
den ypperste Smagsdommer.« En italiensk Forfatter fra det
17. Aarhundrede siger om »Giouanni Rhodio,« at han var
»letterato non meno caro alle Muse, che ad Esculapio87.«
Selv skrev Rode gode latinske Smaadigte, af hvilke han,
efter hvad Gabriel Naudé fortæller, havde samlet et tykt
Bind; Bartholin siger, at dette Bind kom til Danmark, men
gik tabt der. Hans Gram har i forrige Aarhundrede samlet
en Del af dem fra de trykte Bøger, i hvilke de ere spredte,
Samlingen er bleven forøget af Forfatteren til denne Biographi
af Johan Rode, og de eré aftrykte som Tillæg til den.
Naudé roser Digtene for deres »suavitas et amoenitas,« Bar
tholin siger, at der findes i dem »plurimum sangvinis atque
nervorum88.«
Enten det var Læger, Philologer, Historikere eller Ar-
chæologer, som ønskede Rodes Bistand ved deres viden
skabelige Arbejder, saa var han lige villig til at hjælpe dem.
Hvorledes han hjalp Tomasini er allerede omtalt; Veslings
Anatomi udgav han, for Lægen Marco Aurelio Severino i