129 / 204
94
Alt i alt kjendes omtrent 350 Breve af Rodes Brevvexling,
men i denne mangler der fuldstændig Familie-Breve. Der er
Breve, som Rode har skrevet man kunde sige i en strygende
Fart, og de ere da vanskelige at læse; men han kunde skrive
en overordentlig smuk Haandskrift, til hvilken der vel kan
findes tilsvarende Exempler hos flere af hans Samtidige
(f. Ex. P. Scavenius), men om hvilken man dog let kunde
fristes til at sige, at den hører det 19. Aarhundrede til.
Bogtrykkerne i Padua og Boghandlerne i Venedig have vist
havt let ved at gjenkjende Rodes Haand i Korrekturer og
Breve, og maaske netop denne Omstændighed har hjulpet
til at den Mening kom op, at Rode havde skrevet Tomasinis
Bøger. Som Prøve paa Rodes gode Haandskrift er gjengivet
i Træsnit hvad han har indført i Henrik Fuirens Stambog.
Det er blevet nævnet tidligere, at det i Aaret 1640 hed
sig, at Biskop J. P. Tomasini vilde skaffe Rode et Embede
ved Domkirken i Padua. Har der virkelig været Tale herom,
maatte man antage, at Rode var gaaet over til Katholicismen,
men man vil ikke nogensteds finde et Ord om at han har
gjort et saadant Skridt. De Fremmede, der kom til Padua
og studerede der, levede i Fred og Ro, thi det var en af
den venetianske Regjerings Maximer, at være tolerant lige-
overfor Bekjendere af en anden Troslære end den katholske.
Endogsaa ligeoverfor Jøder var den tolerant, men den be
falede disse, en Gang om Aaret at møde i en Kirke, hvor
der saa blev prædiket imod dem; Willum Worm hørte en
saadan Prædiken den 23. Marts 1656. I det Hele maa det
siges, at man ingensteds finder noget Bidrag til Oplysning
om Rodes Stilling ligeoverfor Religionen. Willum Worm
spurgte ham engang, om Vesling var Katholik, hvortil Rode
svarede, at han ikke var det, men sluttede sig til Melanchthon,
Vives og Andre, der ansaa hint Udvortes som ligegyldige
Ting
(udiacpoQu
), men iøvrig vare devote ligesom Scioppius