78 / 163
71
Kjøbenhavn og paa dens Grunde skal have sit Forblivende ved
de hidtil værende Anordninger.
Forordningens 3die— 7de Kapitel giver dernæst Bestemmelser
for Opsynsmændene, for Postkarlene eller dem, som forrette Kjør-
selen, for Post- og Gæstgivergaarde, Iagttagelser for de Rejsende
samt sluttelig om Sagernes Behandling og Afgjørelse. Med Hen
syn til det sidste Kapitel skal fremhæves, at General-Postamtet
var bemyndiget til at paakjende og endeligt afgjøre alle Sager,
hvorved Postmestre, Opsynsmænd, Vognmænd, Postkarle og Litzen-
brødre tiltaltes for at have overtraadt de gældende Anordninger,
forsaavidt Overtrædelsen kunde afsones med Pengemulkt eller
Fængsel paa Vand og Brød, hvorimod Injurier, „hvad enten de
ere verbales eller reales,“ skulde paaankes for vedkommende Ret.
Sluttelig paabyder Forordningens sidste Punkt, § 89, Tryk
ning og Omdeling af denne, samt at et af General-Postamtet for
anstaltet kort Udtog af Forordningen skulde trykkes i det danske,
tydske og franske Sprog og tilstilles samtlige Gæstgivere til Op
slag i Gæstestuen, alt „paa det at denne Forordning kan vorde
almindelig bekjendt og være i bestandigt Minde.“
Som det ses af denne Forordning, knyttedes Befordrings
væsenet nøje til Postvæsenet, idet det øverste Opsyn kom til at
sortere under General-Postamtet, senere Generalpostdirektionen,
og for Hovedstadens Vedkommende udøvedes gjennem en dertil
ansat Postmester som Chef for et Befordringskontor. I det hele
borgede den Stabilitetens Aand, der overalt var fremtrædende i
de nye Bestemmelser og den langt bedre Kontrol, der befaledes
indført, for, at Befordringsvæsenets gode Ordning var paa Højde
med Tidens Fordringer. Paa de Steder i Landet, hvor ingen Post
mestre fandtes, gjordes det ved Forordning af 3. April 1807 til
Pligt for Gæstgivere og Kroholdere at besørge Opsynet, idet det
bemærkes, at Opsynet tidligere var besørget ved Oldermændene
for Laugene, hvilken Ordning imidlertid havde sine Ulemper, da
Oldermændene selv vare interesserede i Befordringerne, og derved
var i den mindre betryggende Casus at have Tilsyn med sig selv.
I Forordningen var anført, at det store Vognmandslaug den
Gang bestod af 30 Ruller, som det var Magistraten tilladt at forøge