VognmændenesLaugForeninger

Af denne meget omfattende Forordning af 27. Januar 1804

angaaende Befordringsvæsenet i Danmark anføres de Punkter,

som mest vil have Interesse:

De tidligere Vognmandslaug bibeholdtes, og nye Vogn-

mandslaug søgtes oprettede i de Kjøbstæder og paa Landet, hvor

det nødvendiggjordes. Paa de Steder, hvor intet Laug fandtes

og ej heller nogen enkelt Mand havde paataget sig Befordringen,

og paa de Steder, hvor Laug fandtes, men alle Vognmænd vare

i Reise eller saa nylig hjemkomne, at deres Heste ikke havde

hvilet i lige saa mange Timer, som deres sidste Befordring var

Mile lang, skulde enhver, der ikke ellers ernærede sig som Vogn

mand, men til anden Næring var i Besiddelse af Heste og Vogn,

under en Mulkt til Stedets Fattigkasse af 5 Rdlr., paatage sig

Befordringen. Laugene maatte ikke bestaa af flere eller færre

enkelte Laug eller Ruller, end der udfordres til Befordringens

Bestridelse, og General-Postamtet kunde indskrænke eller forøge

Antallet af Vognmændene i Lauget. Til Vognmænd kunde ikkun

vælges saadanne Personer, som formodedes at kunne opfylde de

paaliggende Pligter og var i Besiddelse af de behørige Rekvisiter

samt forinden havde forevist disse til den af General-Postamtet

ansatte Opsynsmand ved det paagjældende Vognmandslaug. Der

blev fastsat en Bøde af 4 Rdlr. for ethvert Indgreb i Laugenes

Befordringsrettigheder foruden Erstatning til Lauget for Fragten,

og havde en i Laug indskreven Vognmand forset sig herimod

„da skal han for saadan Svigagtighed mod sine Laugsbrødre

straffes med dobbelte Bøder foruden Fragtens Erstatning til Vogn-

mandslauget; og naar en Vognmand saaledes flere Gange har

forseet sig, maa General-Postamtet udelukke ham af Lauget.“

Opsynsmændene, Oldermændene eller Andre, som angav og be

visliggjorde Indgreb i Laugenes Rettigheder, skulde oppebære

Halvdelen af Mulkten, medens den anden Halvdel tilfaldt General-

Postamtets Fattigkasse.

Medens det saaledes i Almindelighed ved denne Forordning

var strængt paabudt, at al Befordring skulde ske gennem Vogn-

mandslaugene, findes der dog nævnt en Del Tilfælde, hvor Afvigelse

herfra kunde tilstedes, hvoriblandt skal nævnes: Alle og enhver,

som selv holde Heste og Vogn, kunde befordre sig selv og andre

uden Betaling; Lærere, Betjente og Studerende ved Sorø Akademi

kunde lade sig befordre ved Bønder af Akademiets Gods imod