71 / 163
64
nogle paa de forskjellige Stationer boende Vognmænd, med hvem
der var afsluttet nærmere Akkord, og hvis Befordringer intet havde
med Postbefordringen at bestille. Den Betaling, der skulde ydes
baade for Rejsende og Gods, var fastsat ved Forordningen af
1653, dog tilføjes: „men hvis sig belanger let Gods af stort Be
slag, som lettere end Kramvarer monne være og ikke vel paa
dette Lands Vogne kan lades, eller og smaa Pakker og fint eller
dyrebart Gods, som udi et Skrin bør at forvares, derom haver
enhver med Messageren selv om billig Pris sig at forene“ . Med Mes-
sagernes Virksomhed var Grunden lagt til den saakaldte Extrapost,
eller de Befordringer, der vare nødvendige udover Hovedtourene.
De i Forordningen fastsatte Taxter vare for en rejsende
Mand med et Skrin eller en Kuffert indtil 30 Punds Vægt (Ruten
Kjøbenhavn—Hamborg) 13 Rdlr. om Sommeren og 15 Rdlr. om
Vinteren og for denne Betaling skulde Messagererne „den rej
sende tilbørligen opvarte, go’de Vogne saa vel som Mad og Drikke
paa deres (Messagerernes) Omkostning forskaffe, eftersom her udi
Landet brugeligt er“ . For en Tjener eller Dreng betaltes om
Sommeren 10 og om Vinteren 12 Rdlr., og maatte en saadan
kun frit medføre 15 Pund Gods „og han som en Tjener spises“ .
For Gods eller Pakker betaltes fra 10 til 80 Pd. 12 p pr. Pd.,
fra 80 til 120 Pd. ikkun for 80 Pd. og over 120 Pd. til 300 Pd.
8
p for hvert Pd.
Klingenbergs Eneret ifølge Forordningens Bestemmelser kom
dog ikke til Anvendelse paa enhver Befordring af Rejsende, idet
ogsaa Vognmændene af egen Drift udførte Befordringer. For
ordningen af 7. Maj 1661 paabyder saaledes Oprettelse af Vogn-
mandslaug i alle danske Kjøbstæder. Disse Laug, der stod under
deres egen Oldermand, skulde være forpligtede til strax efter
Tilsigelse at befordre de rejsende fra den ene Kjøbstad til den
anden, saaledes, at den hvert Laug tildelte Ret til Befordring
indtil en vis Afstand fra Kjøbstaden ikke tilsidesattes af Laugene
indbyrdes. Disse Bestemmelser modificeredes dog atter i de
nærmest paafølgende Aar, indtil de fastsloges i Christian d. 5tes
Danske Lov.
Ved kongeligt Reskript af 31. Maj 1685 meddeltes, at Klin-
genberg havde afstaaet sin Eneret til Grev Christian Gyldenløve
(Christian d. 5tes ældste Søn med Sofie Amalie Moth). Sagen
var, at Klingenberg, der havde været en meget velstaaende Mand,