VognmændenesLaugForeninger

Forpligtelsen blev nærmere præciseret ved Vognmændenes

Skraa af

1610,

hvor det bestemtes, at der hos en af Laugs-

brødrene altid skulde være opstaldet et Par gode Heste til at

kjøre Byens Vandsprøjte til Ildstedet. De andre Vognmænd

skulde age Vand, Stiger og Fyrhager, og for Kapløbet om at

komme først fastsattes Douceurer efter nedadgaaende Scala. —

Redskaberne bevaredes paa forskjellige Steder i Byen, bl. a. ogsaa

paa Raadhuset og Slottet.

I senere Skraaer, Laugsartikler, Forordninger og Rescripter

gjentages Vognmændenes Forpligtelser, samtidig med at Byrden

naturligvis voxer med det — om end langsomt — saa dog i

Tidens Løb voxende Slukningsmateriel. Dette Forhold mellem

Vognmændene og Autoriteterne er imidlertid forløbet saa temme

lig fredeligt, og større Konflikter desangaaende kan ikke paavises.

Det er maaske netop derfor, at denne Pligtkjørsel som den

sidste paa Skansen af Vognmandsægter vedvarer, indtil Lov af

15. Maj

1868

om Brandvæsenet i Kjøbenhavn rammer Pælen

gjennem det gamle Liv. — Og dog! Selv efter Kommunens Over

tagelse af Brandtjenesten blev det i mange Aar Stadens Vogn

mænd, der besørgede Brandkjørselen fra de gamle og nye Stationer

— selvfølgelig efter Overenskomst — og ret interessant er det,

at det netop er i disse Dage, den 1. November

1901,

at den sidste

Vognmand, der beskjæftiger sig med Kjørsel for Kjøbenhavns

Brandvæsen, nemlig Hr. R.

ndersen

Østerbrogade, fratræder for

at give Plads for den nye Østerbro Brandstation.