65 / 163
58
bergerhusene“ , og Rescript af 15. Marts
1793
bestemmer, at de
Vognmænd, som tage Del i Hyrekuskenes Næring, ved tillige
at holde Hyrevogne, „skal med disse svare lige Afgift af de
Heste, som de, til'Kjørselens Bestridelse med Hyrevogne, kunne
skjønnes at holde“ . Denne Afgjørelse er foranlediget af Hyre
kuskene, der umiddelbart før har ansøgt om enten at blive fri
for Hesteskatten, eller at denne ogsaa maatte komme til at paa
hvile de andre Vognmænd som holdt Hyrevogne.
I Aarene omkring
1800
bevilges jævnlig Forandringer i de
bestaaende Kjørselstaxter begrundet i de dengang stadig stigende
Foderpriser. Alle de Vognmænd, der holdt Gadevogne, fik saa-
ledes Lov til at forhøje Kjørselspriserne, ligesom ogsaa det lille
Vognmandslaug for Kjørsel af Sand til Stadens Brolægning er
holdt større Betaling end tidligere.
Ifølge Canc. Prom. af
8
. Oktober
1805
til Magistraten ind
førtes den ikke uvæsentlige Forandring, at Hyrekuskene skulde
være forpligtede til efter deres Borgerbreves Ælde ved Vacance
at indtræde som Medlemmer af Vognmandslauget. Denne Be
stemmelse var foranlediget af Generalpostamtet, da det havde sit
Besvær at faa Postvæsenet besørget med det daværende Vogn
mandslaug, der ikke blot syntes at stagnere men endogsaa havde
ondt ved at faa nye Medlemmer, naar Vacance indtraf.
Brandvæsenets Kjørsel.
Ifølge Rodemestrenes Skraa af
1606
skulde Vognmændene
sammen med Tømmermænd og Dragere føre Datidens primitive
Slukningsredskaber saasom: Læderspande, dobbelte og enkelte
Stiger samt Fyrhager (Baadshager) til Ildstedet. Det var altsaa
en ny kommunal Pligtkjørsel, der ved Siden af Dagrenovations-
kjørselen og
Kongeægterne
(o: Pligten til at befordre Hoffet til
og fra Provinserne, fremmede Fyrster og Gesandtskaber med Følge
samt Bygningsmaterialier til de kongelige Slotte) dengang paa
lagdes Vognmændene som et Slags Vederlag for deres Eneret til
iøvrigt at befordre Personer og Gods indenfor og udenfor Stadens
Grænser.